Eurosystemets konsoliderede balance pr. 19. december 2008
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 19. december 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 125 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004).
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 21,2 mia. euro til 353 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer. Torsdag den 18. december 2008 udløb en likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar på 52,3 mia. dollar, og en ny tilbageførselsforretning på 47,6 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Samme dag udløb yderligere en likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar på 57,4 mia. dollar, og en ny tilbageførselsforretning på 41,6 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på fem dage. Torsdag den 18. december 2008 udløb desuden en EUR/USD-valutaswap på 4,8 mia. dollar, og en ny operation på 0,1 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Samme dag udløb endnu en EUR/USD-valutaswap på 0,8 mia. dollar med en løbetid på syv dage, og en ny operation på 5,1 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på fem dage. Disse valutaswaps havde ingen indflydelse på Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta. Alle transaktioner i amerikanske dollar blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve. Onsdag den 17. december 2008 udløb en EUR/CHF-valutaswap på 18,9 mia. schweiziske franc med en løbetid på syv dage, og en ny operation på 14,6 mia. schweiziske franc blev afviklet med en løbetid på seks dage. Fredag den 19. december 2008 blev en EUR/CHF-valutaswap på 0,9 mia. schweiziske franc afviklet med en løbetid på 84 dage. Disse operationer blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Schweizerische Nationalbank og havde ingen indflydelse på Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,6 mia. euro til 120,8 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 9,8 mia. euro til 753,3 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 6,6 mia. euro til 119,5 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 79,3 mia. euro til 598,9 mia. euro. Onsdag den 17. december 2008 udløb en primær markedsoperation på 217,9 mia. euro, og en ny på 209,7 mia. euro blev afviklet. Torsdag den 18. december 2008 udløb en langfristet markedsoperation på 50 mia. euro, og en ny på 50,8 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 2,2 mia. euro (mod 2,7 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 230,7 mia. euro (mod 159,2 mia. euro i ugen før).
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 92,9 mia. euro til 205,7 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 219.824 | −125 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 152.779 | −3.765 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 12.536 | −5 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 140.243 | −3.760 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 221.411 | −16.981 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 8.938 | −537 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 8.938 | −537 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 829.584 | −7.822 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 210.427 | −8.134 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 616.899 | 768 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 2.190 | −480 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 69 | 23 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 54.755 | −2.316 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 120.835 | −608 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 37.496 | 5 | |
9 | Andre aktiver | 375.861 | −204 | |
Aktiver i alt | 2.021.484 | −32.353 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 753.279 | 9.772 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 436.414 | −21.365 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 205.686 | −92.858 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 230.667 | 71.506 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 61 | −13 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 215 | −4.986 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 129.675 | 5.909 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 119.494 | 6.633 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 10.181 | −724 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 279.046 | −21.762 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 2.775 | 499 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 13.080 | −57 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 13.080 | −57 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.384 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 161.237 | −364 | |
11 | Revalueringskonti | 168.685 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 71.694 | 2 | |
Passiver i alt | 2.021.484 | −32.353 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt