Eurosystemets konsoliderede balance pr. 23. september 2005
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 23. september 2005, faldt Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) med 0,3 mia. euro til 166,2 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) steg med 0,5 mia. euro til 90,1 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 1,5 mia. euro til 528,9 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 13,3 mia. euro til 52,9 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 8 mia. euro til 377,5 mia. euro. Onsdag den 21. september 2005 udløb en primær markedsoperation på 279,5 mia. euro, og en ny på 287,5 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af både den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) og indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) var praktisk taget nul, hvilket var næsten det samme som i ugen før.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 3,3 mia. euro til 148,1 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 137.772 | 0 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 160.666 | 1.268 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 19.575 | −250 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 141.091 | 1.518 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 21.230 | 269 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 9.059 | −163 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 9.059 | −163 | |
4.2 | Tilgodehavender opstået i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 377.550 | 8.048 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 287.499 | 7.998 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 89.999 | 0 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 6 | 5 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 46 | 45 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 3.592 | −6 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 90.077 | 488 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 40.750 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 133.484 | 27 | |
Aktiver i alt | 974.180 | 9.931 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 528.903 | −1.536 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 148.119 | −3.312 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 148.098 | −3.311 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 16 | −4 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 5 | 3 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 127 | 0 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 60.248 | 13.246 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 52.871 | 13.332 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 7.377 | −86 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 10.333 | −235 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 293 | 26 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 9.535 | 1.827 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 9.535 | 1.827 | |
8.2 | Forpligtelser opstået i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.896 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 60.030 | −85 | |
11 | Revalueringskonti | 92.292 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 58.404 | 0 | |
Passiver i alt | 974.180 | 9.931 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt