SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 13. juni 2014

17. juni 2014

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 13. juni 2014, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 0,2 mia. euro til 210,5 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner.

I den foregående uge gennemførte Eurosystemet ingen likviditetstilførende transaktioner i forbindelse med den stående swapaftale, som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 0,6 mia. euro til 357,4 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 1,3 mia. euro til 956,5 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 11,1 mia. euro til 89,2 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 15,1 mia. euro til 481,6 mia. euro. Onsdag den 11. juni 2014 udløb en primær markedsoperation på 149,4 mia. euro, og en ny på 136,8 mia. euro med en løbetid på en uge blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 119,2 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 108,6 mia. euro.

I løbet af ugen udløb en langfristet markedsoperation på 32,3 mia. euro, og en ny på 10 mia. euro blev afviklet, mens langfristede markedsoperationer på 10,7 mia. euro blev tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var fortsat praktisk taget nul. Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 17,2 mia. euro (mod 37,3 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 0,3 mia. euro til 212,5 mia. euro. Dette fald skyldtes indfrielsen af værdipapirer, som blev opkøbt under det første program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 13. juni 2014, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 162,7 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 35,6 mia. euro og 14,2 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 12,7 mia. euro til 199,8 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 326.478 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 247.484 −775
2.1 Tilgodehavender hos IMF 81.553 −114
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 165.931 −662
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 23.399 533
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 18.836 −1.089
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 18.836 −1.089
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 607.617 −45.663
5.1 Primære markedsoperationer 136.766 −12.585
5.2 Langfristede markedsoperationer 470.840 −33.053
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 11 −26
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 0 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 63.814 2.690
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 569.966 −883
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 212.543 −304
7.2 Andre værdipapirer 357.423 −579
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 27.267 0
9 Andre aktiver 239.419 −2.847
Aktiver i alt 2.124.281 −48.036
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 956.549 −1.259
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 325.814 −17.880
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 199.831 12.708
2.2 Indlånsfacilitet 17.175 −20.137
2.3 Indskud med fast løbetid 108.650 −10.551
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 158 100
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.663 815
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 124.145 −17.494
5.1 Offentlig forvaltning og service 89.214 −11.077
5.2 Andre forpligtelser 34.931 −6.417
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 67.104 −11.173
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 971 −18
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 6.588 −50
8.1 Indlån og andre forpligtelser 6.588 −50
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 52.830 0
10 Andre forpligtelser 205.302 −976
11 Revalueringskonti 288.913 0
12 Kapital og reserver 93.403 0
Passiver i alt 2.124.281 −48.036
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt