SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 30. december 2011

4. januar 2012

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 30. december 2011, steg guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 3,6 mia. euro. Stigningen afspejlede kvartalsvise revalueringer og en centralbank i Eurosystemets salg af guldmønter.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 9,3 mia. euro til 273,3 mia. euro. Ændringen skyldtes hovedsagelig virkningen af den kvartalsvise revaluering af aktiver og passiver samt kunde- og porteføljetransaktioner udført af centralbanker i Eurosystemet.

Som følge af transaktioner, som ECB gennemførte i forbindelse med likviditetstilførende ordninger med centralbanker uden for euroområdet, var der i ugen, der sluttede den 30. december 2011, udestående tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet (aktivpost 4) til en værdi af 1,5 mia. euro.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 7,2 mia. euro til 344,8 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 2,3 mia. euro til 888,7 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 0,6 mia. euro til 65,5 mia. euro.

ECB meddelte den 16. december 2010, at den indskudte kapital ville blive udvidet med 5 mia. euro med virkning fra den 29. december 2010. For at lette overførslen af indbetalingerne af kapital til ECB indbetaler de nationale centralbanker i euroområdet det supplerende bidrag til kapitalen på 3,5 mia. euro i tre årlige bidrag. Det første bidrag på 1,2 mia. euro blev indbetalt ved udgangen af 2010, og det andet bidrag på 1,2 mia. euro blev indbetalt den 28. december 2011. Indbetalingen gav anledning til Eurosystem-interne mellemværender, men da sådanne mellemværender altid elimineres i forbindelse med konsolideringsprocessen, har kapitaludvidelsen ikke medført nogen ændring under kapital og reserver (passivpost 12) i Eurosystemets konsoliderede balance. Kapitaludvidelsen vil dog blive afspejlet i ECB’s årsregnskab, der offentliggøres i marts 2012.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 18,3 mia. euro til 237,6 mia. euro. Onsdag den 28. december 2011 udløb en primær markedsoperation på 169 mia. euro, og en ny på 144,8 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 211 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 211 mia. euro.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 14,8 mia. euro (mod 6,1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 413,9 mia. euro (mod 411,8 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde (aktivpost 7.1), steg med 0,8 mia. euro til 273,9 mia. euro på grund af afviklede opkøb under Securities Markets Programme, indfrielsen af værdipapirer under det første program til opkøb af covered bonds og justeringer ultimo kvartalet. I ugen, der sluttede den 30. december 2011, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 211,9 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 58,8 mia. euro og 3,1 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 41,5 mia. euro til 223,5 mia. euro.

Revaluering af Eurosystemets aktiver og passiver ultimo kvartalet

I overensstemmelse med de harmoniserede bogføringsregler for Eurosystemet revalueres Eurosystemets beholdninger af guld, fremmed valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter til markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal. Nettovirkningen af revalueringen på hver balancepost pr. 31. december 2011 fremgår af den særskilte kolonne " Ændring i forhold til ugen før pga. justeringer ultimo kvartalet". Guldprisen og de vigtigste kurser anvendt ved revalueringen af balanceposterne var følgende:

Guld: EUR 1.216,864 pr. fine oz.

USD: 1,2939 pr. EUR

JPY: 100,20 pr. EUR

Særlige trækningsrettigheder (SDR): EUR 1,1867 pr. SDR

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga.
i)transaktioner
ii)justeringer ultimo kvartalet
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
i) ii)
1 Guld og tilgodehavender i guld 423.458 −1 3.636
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 244.621 −246 8.041
2.1 Tilgodehavender hos IMF 85.655 0 2.142
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 158.966 −246 5.899
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 98.226 −338 3.210
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 25.355 −620 −7
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 25.355 −620 −7
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 863.568 −15.562 0
5.1 Primære markedsoperationer 144.755 −24.269 0
5.2 Langfristede markedsoperationer 703.894 0 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 14.823 8.692 0
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 97 16 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 78.652 −16.337 0
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 618.637 8.172 −163
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 273.854 363 450
7.2 Andre værdipapirer 344.783 7.808 −613
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 33.926 −2 0
9 Andre aktiver 349.184 7.733 4.877
Aktiver i alt 2.735.628 −17.202 19.594
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga.
i)transaktioner
ii)justeringer ultimo kvartalet
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
i) ii)
1 Seddelomløb 888.676 −2.262 0
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 849.477 −38.754 0
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 223.539 −41.502 0
2.2 Indlånsfacilitet 413.882 2.069 0
2.3 Indskud med fast løbetid 211.000 0 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 1.056 679 0
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.423 −957 0
4 Udstedte gældsbeviser 0 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 79.603 2.071 2
5.1 Offentlig forvaltning og service 65.467 −561 1
5.2 Andre forpligtelser 14.137 2.632 1
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 156.873 24.669 26
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 4.566 −698 206
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 9.027 −40 437
8.1 Indlån og andre forpligtelser 9.027 −40 437
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 55.942 0 1.456
10 Andre forpligtelser 213.521 −1.231 6.705
11 Revalueringskonti 394.031 0 10.754
12 Kapital og reserver 81.489 1 7
Passiver i alt 2.735.628 −17.202 19.594
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt