Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2010

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag godkendt ECB’s reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2010.

ECB’s regnskab viser et overskud på 1.334 mio. euro i 2010. Til sammenligning var overskuddet i 2009 på 2.218 mio. euro. ^[1] Medvirkende faktorer til det lavere overskud var lavere nettorenteindtægter som følge af lavere renter både ved Eurosystemets primære markedsoperationer og på valutareserver i amerikanske dollar samt den kendsgerning, at der ikke blev solgt guld i 2010.

Styrelsesrådet besluttede at overføre 1.163 mio. euro til risikohensættelsen pr. 31. december 2010, hvilket betød, at den nåede den aktuelt tilladte øvre grænse på 5.184 mio. euro. ECB’s nettoresultat i 2010 blev som følge heraf på 171 mio. euro, som Styrelsesrådet på dagens møde besluttede at fordele til de nationale centralbanker i euroområdet.

Formålet med risikohensættelsen er at dække valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici. Størrelsen og nødvendigheden af denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering.

ECB’s ordinære indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserven og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB’s andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og nettorenteindtægterne fra værdipapirer opkøbt af pengepolitiske hensyn i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds (fra og med juli 2009) og Securities Markets Programme (fra og med maj 2010).

I 2010 var nettorenteindtægten på 1.422 mio. euro (mod 1.547 mio. euro i 2009). Den omfatter renteindtægter på 654 mio. euro fra ECB’s andel af eurosedler i omløb (mod 787 mio. euro i 2009), nettorenteindtægter på 140 mio. euro (mod 18 mio. euro i 2009) fra værdipapirer opkøbt under programmet til opkøb af covered bonds og nettorenteindtægter på 438 mio. euro fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme.

ECB udbetalte de nationale centralbanker i euroområdet 346 mio. euro i rente på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB (mod 443 mio. euro i 2009), mens renteindtægten fra valutareserveaktiver udgjorde 366 mio. euro (mod 700 mio. euro i 2009). Realiserede gevinster på finansielle operationer faldt fra 1.103 mio. euro i 2009 til 474 mio. euro, da der ikke blev solgt guld i 2010. I 2010 beløb nedskrivningerne sig til 195 mio. euro, og de skyldtes hovedsagelig urealiserede tab på omsættelige værdipapirer, der ikke holdes af pengepolitiske grunde. I 2009 var nedskrivningerne på 38 mio. euro.

ECB’s administrationsomkostninger til personale, husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 415 mio. euro i 2010 (inkl. afskrivninger på anlægsaktiver på 14 mio. euro) mod 401 mio. euro i 2009.

Årsregnskabet for regnskabsåret 2010 offentliggøres sammen med ledelsens beretning den 19. april 2011 i ECB’s årsberetning.

Information til pressen

1. ECB’s regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. ^[2] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. De omfatter værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, der klassificeres som holdt-til-udløb), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta. Omsættelige værdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket kurstab. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste af centralbankerne i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen samt forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti, hvorimod urealiserede tab ultimo året, der overstiger indeståendet på revalueringskontiene, behandles som omkostninger. De nationale centralbanker i euroområdet har alle pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. Ydermere anvender de frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender er denomineret i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
3. Fordeling af ECB’s indtægt fra eurosedler i omløb og ECB’s nettoindtægt fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme (programmet vedrørende værdipapirmarkederne): Styrelsesrådet har besluttet, at disse indtægter forfalder til betaling til de nationale centralbanker i euroområdet i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes. Indtægten fra eurosedler i omløb skal fordeles den anden arbejdsdag det følgende år, mens indtægter fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme skal fordeles den sidste arbejdsdag i januar det følgende år. ^[3] I begge tilfælde gælder det, at indtægten fordeles fuldt ud, medmindre ECB’s nettoårsresultat er mindre end ECB’s indtægt fra eurosedler i omløb og nettoindtægten fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme og under forudsætning af, at Styrelsesrådet inden udgangen af regnskabsåret træffer beslutning om at hensætte en del af eller hele denne indtægt til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.
4. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB’s kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indbetalte kapital. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB’s almindelige reservefond og om nødvendigt efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i euroområdet i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.