SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Pengepolitiske beslutninger

21. juni 2000

På sit møde i dag besluttede Styrelsesrådet for ECB, at renterne på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten forbliver uændrede på henholdsvis 5,25 pct. og 3,25 pct.

Som meddelt den 8. juni 2000 udføres Eurosystemets kommende primære markedsoperationer som auktioner til variabel rente, under anvendelse af proceduren med tildeling til flere rentesatser og med en laveste budrente på 4,25 pct. Denne rentesats svarer til den, der gjaldt for de to auktioner til fast rente, som blev gennemført den 15. og 21. juni 2000.

Styrelsesrådet besluttede også, at Eurosystemet har til hensigt at tildele et beløb på EUR 15 milliarder pr. operation i forbindelse med de langfristede markedsoperationer, som gennemføres i anden halvdel af 2000. Dette beløb tager hensyn til euroområdets banksystems forventede likviditetsbehov i anden halvdel af 2000 samt til Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af den finansielle sektors refinansiering gennem de primære markedsoperationer.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt