SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

Juli 2018

Markedsoperationer

Vejledende kalendere over Eurosystemets regelmæssige auktioner og reservekravsperioder

Den 5. juli 2018 godkendte Styrelsesrådet de vejledende kalendere over Eurosystemets regelmæssige auktioner og reservekravsperioder i 2019. Nærmere oplysninger findes i en pressemeddelelse, der blev offentliggjort på ECB's websted 11. juli 2018.

Rådgivning om lovgivning

ECB's udtalelse om regulering af besiddelsen af kreditaftaler som forretningsvirksomhed i Irland

Den 5. juli 2018 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2018/31 på anmodning af formanden for Oireachtas' (det irske parlaments) blandede udvalg vedrørende finanser, offentlige udgifter og reformer og Taoiseach (den irske premierminister).

ECB's udtalelse om et forslag til en forordning om krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer

Den 12. juli 2018 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2018/32 på anmodning af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

ECB's udtalelse om et forslag til en forordning om, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer

Den 18. juli 2018 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2018/33.

Corporate governance

ECB's henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banka Slovenije

Den 6. juli 2018 vedtog Styrelsesrådet en henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banka Slovenije (ECB/2018/18). Henstillingen vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Banktilsyn

Offentliggørelse af ECB's rapport om genopretningsplaner

Den 29. juni 2018 gjorde Styrelsesrådet ikke indsigelse mod Tilsynsrådets forslag om at offentliggøre ECB's rapport om genopretningsplaner. Rapporten findes på ECB's banktilsynswebsted.

Annoncering af yderligere skridt i den tilsynsmæssige tilgang til beholdningen af misligholdte lån i euroområdet

Den 6. juli 2018 gjorde Styrelsesrådet ikke indsigelse mod Tilsynsrådets forslag til en række yderligere skridt i den tilsynsmæssige tilgang til beholdningen af misligholdte lån i euroområdet. Forslaget følger det arbejde, der allerede er gjort på området, nemlig bankernes strategier til at nedbringe misligholdte lån, og tillægget om hensættelser til nye misligholdte lån. Det skaber en ensartet ramme til at tackle beholdningen af misligholdte lån som led i tilsynsdialogen, idet det skaber bankspecifikke tilsynsforventninger, der sigter mod at opnå tilstrækkelige hensættelser til "nedarvede" misligholdte lån og derved bidrager til modstandskraften i euroområdets banksystem som helhed. Nærmere oplysninger findes på ECB’s banktilsynswebsted.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt