SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

Januar 2014

EMBARGO

KLAUSULERET TIL OFFENTLIGGØRELSE den 24. januar 2014 kl. 15.00 CET

Markedsoperationer

Forlængelse af interimperioden inden indførelsen af et standardmindstebeløb for indenlandske gældsfordringer

Den 20. december 2013 besluttede Styrelsesrådet, at indførelsen af et mindstebeløb for indenlandske gældsfordringer, der oprindeligt var planlagt til 1. januar 2012, udsættes yderligere til i hvert fald udgangen af februar 2015.

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar efter 1. februar 2014

Den 8. januar 2014 besluttede Styrelsesrådet i lyset af den betragtelige forbedring af vilkårene for dollarfinansiering og den lave efterspørgsel i forbindelse med de likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar gradvist at reducere tilbuddet om likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar. En meddelelse, som blev koordineret med andre centralbanker, blev udsendt den 24. januar 2014. En dertil hørende pressemeddelelse findes på ECB's websted.

Betalingssystemer og markedsinfrastruktur

Ad hoc-vurdering af nye direkte og relayed links i forhold til de standarder, som ligger til grund for anvendelsen af værdipapirafviklingssystemer i Eurosystemets kreditoperationer

Den 20. december 2013 vedtog Styrelsesrådet to nye direkte links til anvendelse i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer (fra Clearstream Banking S.A. (CBL) til Centrálny depozitár cenných papierov sr (CDCP) og fra CBL til Euroclear Finland), og seks nye relayed links (to links fra Clearstream Banking AG – Creation (CBF) via CBL til CDCP og til Euroclear Finland og fire links fra LUXCSD S.A. via CBL til NBB-SSS, Euroclear France, Monte Titoli og Euroclear Nederland). Den samlede fortegnelse over godkendte links findes på ECB's websted.

Opdaterede rammer for vurderingen af værdipapirafviklingssystemer og links til fastslåelse af om disse er egnede i Eurosystemets kreditoperationer

Den 3. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet en opdatering af "Framework for the assessment of securities settlement systems and links to determine their eligibility for use in Eurosystem credit operations", som er offentliggjort på ECB's websted. Med opdateringen forenkles procedurerne i forbindelse med den fremtidige gennemførelse af Target2-Securities (T2S), og omfanget af vurderingen af værdipapirafviklingssystemer i lande uden for euroområdet er blevet udvidet.

Rådgivning om lovgivning

ECB's udtalelse om begrænsning af de offentlige udgifter for Banca d'Italia

Den 18. december 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/92 på anmodning af det italienske økonomi- og finansministerium.

ECB's udtalelse om kreditregistret i Letland

Den 19. december 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/93 på anmodning af Latvijas Banka.

ECB's udtalelse om særligt dækkede obligationer i Rumænien

Den 23. december 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/94 på anmodning af Banca Naţională a României.

ECB's udtalelse om variabel aflønning af ansatte hos værdipapirhandlere i Danmark

Den 23. december 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/95 på anmodning af Finanstilsynet.

ECB's udtalelse om kapitalforhøjelse i Banca d'Italia

Den 27. december 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/96 på anmodning af det italienske økonomi- og finansministerium.

ECB's udtalelse om et forslag til forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

Den 7. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2014/02 på anmodning af Rådet for Den Europæiske Union.

ECB's udtalelse om begrænsning i adgangen til at foretage kontant betaling i Litauen

Den 17. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2014/04 på anmodning af det litauiske finansministerium.

ECB's udtalelse om aktindsigt i oplysninger om tjenestemænds formuer i Slovenien

Den 20. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2014/05 på anmodning af formanden for det slovenske parlament.

ECB's udtalelse om et forslag til forordning om udsættelse af datoen for overgang til det fælles eurobetalingsområde (SEPA)

Den 22. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2014/03 på anmodning af Rådet for Den Europæiske Union. Udtalelsen bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Corporate governance

EPCO's (Eurosystem Procurement Coordination Office) budget og indkøbsplan for 1. halvår 2014

Den 20. december 2013 godkendte Styrelsesrådet EPCO's budget og indkøbsplan for 1. halvår 2014.

Afgørelse om ændring af Den Europæiske Centralbanks årsregnskab

Den 27. december 2013 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2013/52 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab. Afgørelsen, som indeholder ændringer til den bogføringsmæssige behandling af pensionsydelser og andre fratrædelsesydelser, er opdateret som følge af en ændring i de internationale regnskabsstandarder, nærmere bestemt IAS 19 Personaleydelser, som ECB anvender, og findes på ECB’s websted.

ECB's afgørelse om spørgsmål i forbindelse til Latvijas Bankas indtræden i Eurosystemet

Den 31. december 2013 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2013/53 om Latvijas Bankas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser. Afgørelsen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Aftale om kreditering af Latvijas Banka i henhold til artikel 30.3 i ESCB-statutten

Den 31. december 2013 indgik ECB og Latvijas Banka en aftale om den fordring, som Latvijas Banka krediteres af Den Europæiske Centralbank i henhold til artikel 30.3 i ESCB-statutten. Aftalen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Udtalelse fra ECB's styrelsesråd om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem til ECB's direktion

Den 8. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2014/01 på anmodning af Rådet for Den Europæiske Union. Udtalelsen blev sammen med en tilhørende pressemeddelelse offentliggjort på ECB's websted den 9. januar 2014.

Ændringer til ECB's forretningsorden

Den 22. januar 2014 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2014/01 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank. Den ændrede afgørelse indfører bl.a. ændringer i relation til den institutionelle gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter [1], som fastlægger de nærmere detaljer vedrørende forholdet mellem Styrelsesrådet og SSM's tilsynsråd. Afgørelsen bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, men findes allerede på ECB's websted.

ECB's henstilling om næstformanden i Tilsynsrådet for Den Fælles Tilsynsmekanisme

Den 22. januar 2014 indstillede Styrelsesrådet Sabine Lautenschläger, medlem af ECB's direktion, til posten som næstformand i Den Fælles Tilsynsmekanismes tilsynsråd. ECB's indstilling blev derefter sendt til godkendelse i Europa-Parlamentet, hvorpå Rådet for Den Europæiske Union, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal og ikke tager hensyn til stemmeafgivelsen fra de medlemmer af Rådet, der ikke er deltagende medlemsstater, vedtager den dertilhørende afgørelse om gennemførelsen. Der findes en pressemeddelelse om dette på ECB's websted.

Udstedelse af sedler og mønter/Sedler

ECB's afgørelse om procedurer for sikkerhedsgodkendelse af producenter af fortroligt euromateriale og euromateriale om ændring af afgørelse ECB/2008/3

Den 20. december 2013 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2013/54 om procedurer for sikkerhedsgodkendelse af producenter af fortroligt euromateriale og euromateriale og om ændring af afgørelse ECB/2008/3. Med denne afgørelse konsolideres sikkerhedsgodkendelsessystemerne til et samlet system på baggrund af harmoniserede procedurer for sikkerhedsgodkendelse, der hidtil har været at finde i tre forskellige ECB-afgørelser om sikkerhed, kvalitet og miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelsesprocedurer for producenter af eurosedler og fortroligt euromateriale, dvs. afgørelse ECB/2008/3, ECB/2010/22 og ECB/2011/8. Afgørelse ECB/2013/54 bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, men findes allerede på ECB's websted.

10-eurosedlen i den anden euroseddelserie

Efter at have taget foranstaltningerne til at understøtte en gnidningsløs teknisk tilpasning af maskiner/automater til seddelhåndtering inden lanceringen af den nye 10-euroseddel til efterretning besluttede Styrelsesrådet den 20. december 2013, at den nye 10-euroseddel sættes i omløb tirsdag den 23. september 2014. Beslutningen blev offentliggjort, da den nye euroseddel blev afsløret i ECB den 13. januar 2014. Den dertilhørende pressemeddelelse findes på ECB's websted.

  1. [1]EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63. Forordningen er også kendt som SSM-forordningen (Single Supervisory Mechanism).

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt