EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32002D0009(01)

2002/930/EF: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. november 2002 om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater (ECB/2002/9)

EFT L 323 af 28.11.2002, s. 49–50 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
estisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
lettisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
litauisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
ungarsk specialudgave Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
maltesisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
polsk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
slovakisk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186
slovensk specialudgave: Kapitel 10 bind 003 s. 185 - 186

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 17/11/2005; ophævet ved 32005D0011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/930/oj

32002D0009(01)

2002/930/EF: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. november 2002 om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater (ECB/2002/9)

EF-Tidende nr. L 323 af 28/11/2002 s. 0049 - 0050


Den Europæiske Centralbanks afgørelse

af 21. november 2002

om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater

(ECB/2002/9)

(2002/930/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Afgørelse ECB/2001/15 af 6. december 2001 om udstedelse af eurosedler(1) fastsætter fordelingen af eurosedler i omløb blandt NCB'erne i forhold til deres indbetalte andele i ECB' kapital. I henhold til samme afgørelse, artikel 4 og bilaget, tildeles ECB 8 % af det samlede beløb af eurosedler i omløb. ECB har Eurosystem-interne tilgodehavender hos NCB'erne i forhold til disses andele af kapitalindskudsnøglen til en værdi svarende til værdien af de eurosedler, som ECB udsteder.

(2) I henhold til artikel 2, stk. 2, i afgørelse ECB/2001/16 af 6. december 2001 om fordelingen af de deltagende medlemsstaters nationale centralbankers monetære indtægter fra regnskabsåret 2002(2) forrentes de Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet med referencerenten. I henhold til samme afgørelse, artikel 2, stk. 3, afvikles denne rentebetaling kvartalsvis ved betalinger gennem TARGET. Uanset denne bestemmelse fastsættes i artikel 2, stk. 4, at rentebetalingen for regnskabsåret 2002 afvikles ultimo året.

(3) I betragtning 6 i afgørelse ECB/2001/16 udtales, at de indtægter, som tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos NCB'erne, svarende til dens andel af euroseddelomløbet, principielt bør fordeles til NCB'erne i henhold til Styrelsesrådets afgørelse, i forhold til deres andele af kapitalindskudsnøglen, i det regnskabsår hvor indtægten falder.

(4) Ved fordelingen af de indtægter, som tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos NCB'er i forbindelse med dens andel af euroseddelomløbet, bør ECB inddrage et skøn over dens finansielle resultat for året, som tager behørigt hensyn til, at der er hensættelser til rådighed, der kan anvendes til at udligne forventede udgifter.

(5) Styrelsesrådet bør tage i betragtning ved fastsættelsen af den andel af ECB's nettooverskud, der skal overføres til den almindelige reservefond i henhold til artikel 33.1 i statutten, at hele den del af overskuddet, der udgør indtægt fra eurosedler i omløb, fuldt ud bør fordeles til NCB'erne -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a) "deltagende medlemsstater": de medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

b) "NCB'er": de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater

c) "Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet": tilgodehavender og forpligtelser, som opstår mellem en NCB og ECB og mellem en NCB og de øvrige NCB'er, ved anvendelse af artikel 4 i afgørelse ECB/2001/15

d) "ECB's indtægt fra eurosedler i omløb": den indtægt, der tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos NCB'er i forbindelse med dens andel af euroseddelomløbet ved anvendelse af artikel 2 i afgørelse ECB/2001/16.

Artikel 2

Foreløbig fordeling af ECB's indtægt fra eurosedler i omløb

1. ECB's indtægt fra eurosedler i omløb forfalder til betaling til NCB'erne fuldt ud i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes, og fordeles til NCB'erne i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital.

2. Fra regnskabsåret 2003 fordeler ECB sin indtægt fra eurosedler i omløb, som er optjent i hvert foregående kvartal, til NCB'erne den anden arbejdsdag i april, juli, oktober og januar.

3. ECB fordeler sin indtægt fra eurosedler i omløb, som er optjent i 2002, til NCB'erne den anden arbejdsdag 2003.

4. Styrelsesrådet kan beslutte at nedsætte beløbet i forhold til statutten for ECB's indtægt fra eurosedler i omløb for så vidt angår omkostninger afholdt af ECB i forbindelse med udstedelse og behandling af eurosedler.

Artikel 3

Undtagelse fra artikel 2

1. Hvis Styrelsesrådet på grundlag af et begrundet skøn udarbejdet af Direktionen vedrørende det beløb, der forfalder i fjerde kvartal, forventer, at ECB samlet for året vil have et tab eller et årligt nettooverskud, som er mindre end dens skønnede indtægt fra eurosedler i omløb, træffer Styrelsesrådet inden regnskabsårets udgang beslutning om, at ECB's indtægt fra eurosedler i omløb, helt eller delvis, ikke skal fordeles i henhold til artikel 2, i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at det fordelte indtægtsbeløb ikke overstiger ECB's nettooverskud for året.

2. Styrelsesrådet pålægger NCB'erne at tilbagebetale til ECB, helt eller delvis, indtægtsbeløb som allerede er fordelt i løbet af året, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at det samlede fordelte beløb for året ikke overstiger ECB's nettooverskud for året.

3. For regnskabsåret 2002 gælder beslutningen om ikke at fordele, helt eller delvis, ECB's indtægt fra eurosedler i omløb for det samlede beløb, som forfalder for året.

4. De foregående stykker finder anvendelse, hvor et eventuelt samlet tab for året ikke kan dækkes af hensættelser foretaget i tidligere år. Disse hensættelser overføres til resultatsopgørelsen i følgende rækkefølge:

a) hensættelser på kendte forpligtelser

b) hensættelser, der svarer til reserver ved anvendelse af artikel 49 i statutten, og bogført som særlige revalueringskonti

c) hensættelser til generelle risici, bl.a. hensættelser til ikke nærmere angivne valuta- og renterisici.

Artikel 4

Afsluttende bestemmelser

1. Denne afgørelse træder i kraft to dage efter vedtagelsen.

2. Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. november 2002.

På vegne af Styrelsesrådet for ECB

Willem F. Duisenberg

(1) EFT L 337 af 20.12.2001, s. 52.

(2) EFT L 337 af 20.12.2001, s. 55.

Op