EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32011D0018(01)

2011/788/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 3. november 2011 om ændring af afgørelse ECB/2010/23 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (ECB/2011/18)

EUT L 319 af 2.12.2011, s. 116–116 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 003 s. 254 - 254

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 30/12/2016; ophævet ved 32016D0036(01)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/788/oj

2.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/116


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 3. november 2011

om ændring af afgørelse ECB/2010/23 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta

(ECB/2011/18)

(2011/788/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 32, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (1), fastsætter en mekanisme til sammenlægning og fordeling af monetære indtægter, der opstår som følge af pengepolitiske operationer.

(2)

Afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (2) giver grundlag for oprettelse af endnu et program for køb af særligt dækkede obligationer.

(3)

Styrelsesrådet er af den opfattelse, at køb af særligt dækkede obligationer i henhold til afgørelse ECB/2011/17, ligesom køb foretaget i henhold til afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (3), skal anses for at skabe indtægt til referencerenten som defineret i afgørelse ECB/2010/23.

(4)

Afgørelse ECB/2010/23 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringsforslag

I afgørelse ECB/2010/23 affattes artikel 3, stk. 1, således:

»1.   Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter fastsættes ved beregning af den faktiske indtægt, som hidrører fra de aktiver, der kan øremærkes, og som angivet i regnskaberne. Som undtagelse hertil skal guld ikke anses for at skabe indtægt, og værdipapirer, der besiddes med henblik på pengepolitiske formål i henhold til afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (4) og i henhold til afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (5), skal anses for at skabe indkomst til referencerenten.

Artikel 2

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2011.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. november 2011.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 35 af 9.2.2011, s. 17.

(2)  EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70.

(3)  EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18.

(4)  EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18.

(5)  EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70


Op