EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32010O0001

Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 4. marts 2010 om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2010/1)

EUT L 63 af 12.3.2010, s. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2011; ophævet ved 32011O0014

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2010/154/oj

12.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/22


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 4. marts 2010

om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer

(ECB/2010/1)

(2010/154/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB-statutten«), særlig artikel 12.1 og artikel 14.3, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.2 og artikel 20, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Til indførelse af en fælles pengepolitik kræves definition af de instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet bestående af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«), og Den Europæiske Centralbank (ECB), således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de deltagende medlemsstater.

(2)

Den seneste udvikling i markederne for værdipapirer af asset-backed-typen har gjort det nødvendigt at ændre Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) for at sikre, at Eurosystemets krav om høje kreditstandarder opfyldes. Navnlig er det nødvendigt at ændre vurderingskravene for værdipapirer af asset-backed-typen, for at de er belånbare i Eurosystemets lånetransaktioner og kunne opfylde betingelserne i artikel 18.1 i ESCB-statutten om, at lånetransaktioner med kreditinstitutter og andre markedsdeltagere er baseret på passende sikkerhed ud fra et pengepolitisk aspekt i Eurosystemet. Ud over det foran anførte tilsigter ændringerne også at bidrage yderligere til genskabelse af et velfungerende marked for værdipapirer af asset-backed-typen.

(3)

For at gennemføre ECB’s Styrelsesråds afgørelse af 22. oktober 2009 er det nødvendigt at ændre retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændringer til bilag I til retningslinje ECB/2000/7

I afsnit 6.3.2 indsættes følgende led efter første led om »Kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau«:

»—

Kreditvurdering af værdipapirer af asset-backed typen foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau: For værdipapirer af asset-backed-typen udstedt den 1. marts 2010 eller senere kræver Eurosystemet mindst to kreditvurderinger foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau, som er godkendt til udstedelsen. Til afgørelse af belånbarheden af disse værdipapirer af asset-backed-typen anvendes »second-best rule« (reglen om den næstbedste), hvilket betyder, at ikke blot den bedste men også den næstbedste tilgængelige kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau skal opfylde grænseværdien for kvaliteten af værdipapirer af asset-backed-typen. På grundlag af denne regel kræver Eurosystemet for begge kreditvurderinger et »AAA«/»Aaa«-niveau ved udstedelsen og et »single A«-niveau i værdipapirets løbetid som betingelse for at værdipapirerne kan være belånbare.

Fra 1. marts 2011 skal alle værdipapirer af asset-backed-typen uanset deres udstedelsestidspunkt have mindst to kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer, som er godkendt til den pågældende udstedelse, og reglen om den næstbedste skal være opfyldt, for at værdipapirerne kan vedblive med at være belånbare.

For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt før 1. marts 2010, som kun har én kreditvurdering, skal endnu en kreditvurdering foreligge inden 1. marts 2011. For værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt før 1. marts 2009, skal begge kreditvurderinger opfylde »single A«-niveauet i hele værdipapirets løbetid. For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt mellem 1. marts 2009 og 28. februar 2010, skal den første kreditvurdering opfylde »AAA«/»Aaa«-niveauet ved udstedelsen og »single A«-niveuauet i værdipapirets løbetid, medens den anden kreditvurdering skal opfylde »single A«-niveauet både ved afgivelsen heraf (2) og i værdipapirets løbetid.

ECB offentliggør grænseværdierne for kreditvurderingskvaliteten for alle godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer, som oprettet under afsnit 6.3.1 (3).

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne retningslinje træder i kraft den 1. marts 2010.

Artikel 3

Adressater

1.   Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters nationale centralbanker.

2.   De i stk. 1 angivne nationale centralbanker skal senest den 11. marts 2010 fremsende de foranstaltninger til ECB, hvormed de tilsigter at opfylde denne retningslinje.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. marts 2010.

For ECB's Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 310 af 11.12.2000, s. 1.

(2)  Med hensyn til den krævede anden kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau for disse værdipapirer af asset-backed-typen refererer »kreditvurdering ved udstedelsen« til kreditvurderingen ved den første udstedelse eller offentliggjort af det eksterne kreditvurderingsbureau.

(3)  Disse oplysninger offentliggøres på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu).«


Op