Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32013O0049
2014/54/EU: Guideline of the European Central Bank of 18 December 2013 amending Guideline ECB/2004/18 on the procurement of euro banknotes (ECB/2013/49)
2014/54/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 18. december 2013 om ændring af retningslinje ECB/2004/18 om offentligt udbud vedrørende eurosedler (ECB/2013/49)
2014/54/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 18. december 2013 om ændring af retningslinje ECB/2004/18 om offentligt udbud vedrørende eurosedler (ECB/2013/49)
EUT L 32 af 1.2.2014, s. 36–36
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2014; ophævet ved 32014O0044
1.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 32/36 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 18. december 2013
om ændring af retningslinje ECB/2004/18 om offentligt udbud vedrørende eurosedler
(ECB/2013/49)
(2014/54/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Med artikel 2, stk. 1, i retningslinje ECB/2004/18 af 16. september 2004 om offentligt udbud vedrørende eurosedler (1) blev det fastsat, at Eurosystemets fælles udbudsprocedure (single Eurosystem tender procedure, SETP) skulle indledes senest den 1. januar 2012. |
(2) |
Artikel 2, stk. 1, i retningslinje ECB/2004/18 blev ændret ved retningslinje ECB/2011/3 af 18. marts 2011 om ændring af retningslinje ECB/2004/18 om offentligt udbud vedrørende eurosedler (2) med den virkning, at Eurosystemets fælles udbudsprocedure skal indledes senest den 1. januar 2014, med mindre Styrelsesrådet træffer afgørelse om en anden indledningsdato. |
(3) |
I henhold til artikel 21 i retningslinje ECB/2004/18 skal Styrelsesrådet tage retningslinje ECB/2004/18 op til fornyet behandling i begyndelsen af 2008 og derefter hvert andet år. |
(4) |
I forbindelse med den seneste behandling af retningslinje ECB/2004/18 har Styrelsesrådet besluttet at fastsætte en senere indledningsdato for Eurosystemets fælles udbudsprocedure, da de forudsætninger, som den forventede indledningsdato for Eurosystemets fælles udbudsprocedure var baseret på, har ændret sig. |
(5) |
Retningslinje ECB/2004/18 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændring
Artikel 2, stk. 1, i retningslinje ECB/2004/18 erstattes af følgende:
»1. Eurosystemets fælles udbudsprocedure indledes på en dato fastsat af Styrelsesrådet.«
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne retningslinje træder i kraft på datoen for meddelelse til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. december 2013.
For ECB’s Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 320 af 21.10.2004, s. 21.
(2) EUT L 86 af 1.4.2011, s.77.