EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 31998D0004(01)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 9. juni 1998 om vedtagelse af ansættelsesvilkårene for de ansatte i Den Europæiske Centralbank, ændret den 31. marts 1999 (ECB/1998/4)

EFT L 125 af 19.5.1999, s. 32–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 014 s. 3 - 3

Dokumentets juridiske status I kraft: Denne retsakt er ændret. Nuværende konsoliderede version: 05/07/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/4(3)/oj

31999D0330

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 9. juni 1998 om vedtagelse af ansættelsesvilkårene for de ansatte i Den Europæiske Centralbank, ændret den 31. marts 1999 (ECB/1998/4)

EF-Tidende nr. L 125 af 19/05/1999 s. 0032 - 0032


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 9. juni 1998

om vedtagelse af ansættelsesvilkårene for de ansatte i Den Europæiske Centralbank, ændret den 31. marts 1999

(ECB/1998/4)

(1999/330/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt "statutten"), særlig artikel 36.1 og 47.2, femte led,

under henvisning til forslag fra Direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB),

under henvisning til medvirken af Det Generelle Råd for ECB,

under henvisning til udtalelse fra personaleudvalget for Det Europæiske Monetære Institut, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Statutten tildeler Styrelsesrådet for ECB opgaven på forslag af Direktionen at fastsætte ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte;

(2) ansættelsesvilkårene bør indeholde de bestemmelser, der sammen med ansættelseskontrakterne regulerer ansættelsesforholdet mellem ECB og dens ansatte;

(3) ansættelsesvilkårene bør være sådan, at ECB sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til selvstændighed, kvalifikationer, indsats og integritet og er udvalgt på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater. Vilkårene skal samtidig give de ansatte mulighed for at udføre deres pligter under betingelser, der sikrer den største effektivitet;

(4) ansættelsesvilkårene sigter mod at fremme ligebehandling, retssikkerhed, transparens og effektivitet;

(5) i overensstemmelse med ECB's politik om åbenhed skal ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte gøres tilgængelige for alle interesserede parter -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hermed vedtages ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte.

Artikel 2

Eksemplarer af ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte kan fås til information for alle interesserede parter ved henvendelse til ECB(1).

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. marts 1999.

Willem F. DUISENBERG

Formand for ECB

(1) Den Europæiske Centralbank, Generaldirektoratet for Administration og Personale, Postfach 16 03 19, D-60066 Frankfurt am Main.

Op