EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32016D0010

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/810 af 28. april 2016 om den anden række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2016/10)

EUT L 132 af 21.5.2016, s. 107–128 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status I kraft: Denne retsakt er ændret. Nuværende konsoliderede version: 03/08/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/810/oj

21.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/107


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/810

af 28. april 2016

om den anden række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2016/10)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, artikel 12.1, artikel 18.1, andet led, og artikel 34.1, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med afgørelse ECB/2014/34 (1) blev beslutningen om at gennemføre en række målrettede langfristede markedsoperationer (targeted longer-termed refinancing operations, TLTROs) over en toårig periode fra 2014 til 2016 fastsat.

(2)

For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet den 10. marts 2016 at iværksætte fire nye målrettede langfristede markedsoperationer (herefter »TLTRO-II'er«) med henblik på at gøre det lettere for den private sektor at låne og for at stimulere skabelsen af kredit. Formålet med TLTRO-II'er er at styrke den pengepolitiske transmissionsmekanisme ved yderligere at tilskynde bankerne til at låne til den ikke-finansielle private sektor, dvs. husholdninger og ikke-finansielle selskaber, i de medlemsstater, der har euroen som valuta. Det er ikke hensigten med denne foranstaltning at støtte bankers långivning til husholdninger til boligkøb. Godkendt långivning til den ikke-finansielle private sektor, der er ydet i forbindelse med denne foranstaltning, omfatter således ikke lån til husholdninger til boligkøb. Sammen med de øvrige gældende ekstraordinære foranstaltninger skal TLTRO-II'erne bidrage til, at inflationen igen kommer til at ligge på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt.

(3)

På samme måde som med den første række af målrettede langsigtede markedsoperationer og for at fremme deltagelsen blandt de institutter, der af organisatoriske grunde optager lån hos Eurosystemet via en gruppestruktur, vil det være muligt at deltage i TLTRO-II'er på gruppebasis, hvis der er et institutionelt grundlag for gruppebehandling. Deltagelse som gruppe vil blive udført gennem et konkret gruppemedlem, og såfremt de anførte betingelser er blevet opfyldt. For at imødegå spørgsmål vedrørende den gruppeinterne distribution af likviditet for så vidt angår grupper, som er etableret på grundlag af snævre forbindelser mellem medlemmerne, vil alle gruppemedlemmer formelt og skriftligt skulle bekræfte deres deltagelse i gruppen. En TLTRO-gruppe, der blev godkendt med henblik på de målrettede langfristede markedsoperationer i henhold til afgørelse ECB/2014/34, kan deltage i TLTRO-II'er som en TLTO-II gruppe med forbehold af visse underretnings- og godkendelsesprocedurer.

(4)

Det samlede beløb, der kan lånes under alle TLTRO-II'er, fastsættes på grundlag af en deltagers samlede beløb vedrørende godkendte udlån til den ikke-finansielle private sektor, som er udestående pr. den 31. januar 2016, fratrukket alle tidligere beløb som TLTRO-II-deltageren har lånt under de første to målrettede langfristede markedsoperationer i september og december 2014 i henhold til afgørelse ECB/2014/34, og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-II.

(5)

Renten for hver TLTRO-II fastsættes på baggrund af deltagerens lånehistorik i perioden fra 1. februar 2016 til 31. januar 2018 i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse.

(6)

Med begyndelse 24 måneder efter afviklingen af hver TLTRO-II vil deltagerne på kvartalsbasis have mulighed for at tilbagebetale de tildelte beløb i overensstemmelse med de anførte procedurer.

(7)

Institutter, der ønsker at deltage i TLTRO-II'er, vil være underlagt visse indberetningskrav. De indberettede data anvendes: a) i forbindelse med fastsættelse af lånerammen, b) til beregning af det anvendelige benchmark, c) til vurdering af deltagernes præstation i forhold til deres benchmark, og d) med henblik på andre analytiske formål, som er nødvendige for udførelsen af Eurosystemets opgaver. Det påtænkes endvidere, at de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, i forbindelse med modtagelsen af de indberettede data, kan udveksle disse data inden for Eurosystemet i det omfang, det er nødvendigt for en korrekt gennemførelse af TLTRO-II-rammerne, samt som en analyse af rammernes effektivitet og med henblik på andre af Eurosystemets analytiske formål. Indberettede data kan deles inden for Eurosystemet med henblik på at kontrollere de indsendte data.

(8)

For at give kreditinstitutterne tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige operationelle forberedelser i forbindelse med den første TLTRO-II, bør denne afgørelse træde i kraft straks —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

(1)   »benchmark for nettolångivning«: det beløb vedrørende godkendt nettolångivning, som en deltager mindst skal låne i perioden fra 1. februar 2016 til 31. januar 2018 for at opnå en rente på deltagerens TLTRO-II-låntagning, der er lavere end den indledende gældende rente, og som beregnes i overensstemmelse med principperne og de detaljerede bestemmelser i artikel 4 og bilag I

(2)   »benchmark for udestående beløb«: summen af en deltagers udestående godkendte lån pr. den 31. januar 2016 og deltagerens benchmark for nettolångivning, som beregnes i overensstemmelse med principperne og de detaljerede bestemmelser i henholdsvis artikel 4 og bilag I

(3)   »budgrænse«: det højeste beløb, som en deltager kan låne i en TLTRO-II, beregnet i overensstemmelse med principperne og de detaljerede bestemmelser i henholdsvis artikel 4 og bilag I

(4)   »låneramme«: det samlede beløb, som en deltager kan låne i alle TLTRO-II'er, beregnet i overensstemmelse med principperne og de detaljerede bestemmelser i henholdsvis artikel 4 og bilag I

(5)   »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 2, nr. 14), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 2015/510 (ECB/2014/60) (2)

(6)   »godkendte lån«: lån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger (herunder non-profit institutioner rettet mod husholdninger), som i henhold til artikel 1, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (3) er residente i medlemsstater, der har euroen som valuta, undtagen lån til husholdninger til boligkøb, som nærmere specificeret i bilag II

(7)   »godkendt nettolångivning«: bruttolångivning i form af godkendte lån efter tilbagebetaling af udestående beløb vedrørende godkendte lån i en specifik periode, jf. nærmere bilag II

(8)   »første referenceperiode«: perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. januar 2016

(9)   »monetær finansiel institution« (monetary financial institution): en monetær finansiel institution som defineret i artikel 1, litra a), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (4)

(10)   »MFI-kode«: en særlig identifikationskode for en monetær finansiel institution på listen over monetære finansielle institutioner, som Den Europæiske Centralbank (ECB) vedligeholder og offentliggør til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)

(11)   »udestående beløb vedrørende godkendte lån«: udestående godkendte lån på balancen, undtagen godkendte lån, der er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen, jf. bilag II

(12)   »deltager«: en modpart, der er godkendt i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske markedsoperationer i overensstemmelse med retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), og som afgiver bud i auktionerne vedrørende TLTRO-II'erne, enten på individuel basis eller på gruppebasis som det ledende institut, og som er underlagt alle rettigheder og forpligtelser knyttet til deltagelsen i auktionerne vedrørende TLTRO-II'er

(13)   »relevant national centralbank«: i forhold til en konkret deltager, den nationale centralbank i den medlemsstat, hvori deltageren er etableret

(14)   »den anden referenceperiode«: perioden fra den 1. februar 2016 til den 31. januar 2018.

Artikel 2

Den anden række af målrettede langfristede markedsoperationer

1.   Eurosystemet gennemfører fire TLTRO-II'er i henhold til den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, som offentliggøres på ECB's websted.

2.   Hver TLTRO-II udløber fire år efter den respektive afviklingsdag på en dag, der falder sammen med afviklingsdatoerne for Eurosystemets primære markedsoperationer i overensstemmelse med den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, som offentliggøres på ECB's websted.

3.   TLTRO-II'erne:

a)

er likviditetstilførende tilbageførselsforretninger

b)

udføres decentralt af de nationale centralbanker

c)

udføres gennem standardauktioner, og

d)

i form af auktioner til fast rente.

4.   Standardbetingelserne i henhold til hvilke, de nationale centralbanker er rede til at gennemføre lånetransaktioner, gælder for TLTRO-II'erne, med mindre andet fremgår af denne afgørelse. Disse betingelser omfatter procedurerne for gennemførelse af markedsoperationer, kriterierne for godkendelse af modparter og afgørelse af belånbarheden af sikkerhedsstillelse med henblik på Eurosystemets lånetransaktioner og sanktioner ved modpartens manglende opfyldelse af sine forpligtelser. Disse betingelser er fastlagt i de generelle og midlertidige retlige rammer for markedsoperationer og som gennemført i de nationale centralbankers kontrakt- og/eller lovgivningsmæssige nationale rammer.

5.   I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne afgørelse og retningslinje (EU) ECB/2015/510 (ECB/2014/60) eller med enhver anden ECB-retsakt, der fastsætter de retlige rammer for langfristede markedsoperationer, og/eller enhver national foranstaltning, der gennemfører disse på nationalt plan, har denne afgørelse forrang.

Artikel 3

Deltagelse

1.   Institutter kan deltage i TLTRO-II'erne på individuel basis, hvis de er godkendte modparter i Eurosystemets pengepolitiske markedsoperationer.

2.   Institutter kan deltage i TLTRO-II'er på gruppebasis ved at danne en gruppe for TLTRO-II'er. Deltagelse på gruppebasis er relevant i forbindelse med beregning af de lånerammer og benchmarks, der skal finde anvendelse jf. artikel 4, og de tilknyttede indberetningsforpligtelser, jf. artikel 7. Deltagelse på gruppebasis er underlagt følgende begrænsninger:

a)

et institut må højst være medlem af én TLTRO-II-gruppe

b)

et institut, der deltager i TLTRO-II'er på gruppebasis, må ikke deltage på individuelt grundlag,

c)

det institut, der udpeges som ledende institut, er det eneste medlem af TLTRO-II-gruppen, der må deltage i auktionerne vedrørende TLTRO-II'erne, og

d)

sammensætningen af og det ledende institut for en TLTRO-II-gruppe skal forblive uændret for alle TLTRO-II'er, jf. dog denne artikels stk. 6 og 7.

3.   For at kunne deltage i TLTRO-II'er gennem en TLTRO-II-gruppe skal følgende betingelser være opfyldt.

a)

Med virkning fra den sidste dag i måneden forud for ansøgningsproceduren i litra d) i dette stykke skal hvert gruppemedlem:

i)

være snævert forbundet med et andet gruppemedlem i henhold til betydningen af »snæver forbindelse«, som defineret i artikel 138 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), og henvisningerne deri til »modpart«, »garant«, »udsteder« eller »debitor« skal forstås som henvisninger til et gruppemedlem, eller

ii)

holde reservekravsbeholdninger hos Eurosystemet i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) (5) indirekte gennem et andet gruppemedlem eller anvendes af et andet gruppemedlem til indirekte at holde reservekravsbeholdninger hos Eurosystemet.

b)

Gruppen udpeger et medlem som det ledende institut for gruppen. Det ledende institut skal være en godkendt modpart i Eurosystemets pengepolitiske markedsoperationer.

c)

Hvert medlem af TLTRO-II-gruppen skal være et kreditinstitut, som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, og som opfylder kriterierne i litra a), b) og c) i artikel 55 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60).

d)

Med forbehold af litra e) ansøger det ledende institut om gruppedeltagelse hos sin nationale centralbank i henhold til den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, som offentliggøres på ECB's websted. Ansøgningen skal indeholde:

i)

det ledende instituts navn

ii)

en liste over MFI-koder og navne på alle institutter, som indgår i TLTRO-II-gruppen

iii)

en begrundelse for gruppeansøgningen, herunder en liste over de snævre forbindelser og/eller forhold mellem gruppemedlemmerne vedrørende de indirekte reservebeholdninger, hvor hvert medlem identificeres ved sin MFI-kode

iv)

for så vidt angår gruppemedlemmer, som opfylder kriterierne i litra a), nr. ii): En skriftlig bekræftelse fra det ledende institut, der certificerer, at hvert TLTRO-II-gruppemedlem formelt har besluttet at være medlem af den pågældende TLTRO-II-gruppe og ikke at deltage i TLTRO-II'er som individuel modpart eller som medlem af andre TLTRO-II-grupper, sammen med tilstrækkelig dokumentation for at den relevante skriftlige bekræftelse fra det ledende institut er blevet vedtaget af de behørigt godkendte underskriftsberettigede. Det ledende institut kan foretage den nødvendige bekræftelse for så vidt angår dets TLTRO-II-gruppemedlemmer, hvis der er aftaler i stand, f.eks. aftaler om indirekte beholdninger af mindstereserver i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), hvor disse aftaler udtrykkeligt fastslår, at de relevante gruppemedlemmer udelukkende deltager i Eurosystemets markedsoperationer via det ledende institut. Den ledende nationale centralbank i samarbejde med de nationale centralbanker for de relevante gruppemedlemmer kan kontrollere gyldigheden af sådanne skriftelige bekræftelser, og

v)

for så vidt angår gruppemedlemmer, for hvilke litra a), nr. i), finder anvendelse: 1) en skriftlig bekræftelse fra det relevante gruppemedlem om dettes formelle beslutning om at være medlem af den pågældende TLTRO-II-gruppe og om ikke at deltage i TLTRO-II'er som individuel modpart eller som medlem af andre TLTRO-II-grupper, og 2) tilstrækkelig dokumentation, der er bekræftet af den nationale centralbank for det relevante gruppemedlem, om at denne formelle beslutning er truffet på det højeste beslutningstagende niveau i medlemmets selskabsstruktur, som f.eks. bestyrelsen eller et tilsvarende beslutningstagende organ, i overensstemmelse med gældende ret.

e)

En TLTRO-gruppe, der er godkendt til TLTRO-formål i henhold til afgørelse ECB/2014/34 kan deltage i TLTRO-II'er som en TLTRO-II-gruppe, forudsat at gruppens ledende institut fremsender en skriftlig underretning herom til den relevante nationale centralbank i henhold til den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, som offentliggøres på ECB's websted. Underretningen skal indeholde:

i)

en liste over medlemmer af TLTRO-gruppen, som formelt har besluttet at være medlem af TLTRO-II-gruppen og ikke at deltage i TLTRO-II'er som individuelle modparter eller som medlemmer af andre TLTRO-II-grupper. For så vidt angår gruppemedlemmer, som opfylder kriterierne i litra a), nr. ii), kan det ledende institut tilvejebringe den nødvendige underretning, hvis der er aftaler i stand, som nævnt i litra d), nr. iv), der udtrykkeligt angiver, at de relevante gruppemedlemmer udelukkende deltager Eurosystemets markedsoperationer gennem det ledende institut. Den relevante nationale centralbank i samarbejde med de nationale centralbanker for de relevante gruppemedlemmer kan kontrollere gyldigheden af denne liste, og

ii)

såfremt det ledende instituts nationale centralbank anmoder herom, passende dokumentation for, at den er blevet vedtaget af de behørigt godkendte underskriftsberettigede.

f)

Det ledende institut modtager bekræftelse fra sin nationale centralbank om, at TLTRO-II-gruppen er blevet godkendt som sådan. Forud for udstedelsen af sin bekræftelse kan den relevante nationale centralbank anmode det ledende institut om yderligere oplysninger, der er relevante for vurderingen af den mulige TLTRO-II-gruppe. I forbindelse med vurderingen af en gruppeansøgning skal den relevante nationale centralbank også tage højde for de nationale centralbankers vurderinger af gruppemedlemmerne, der kan være nødvendige, som f.eks. verificeringer af den dokumentation, som er fremsendt i henhold til litra d) og e).

For så vidt angår denne afgørelse kan kreditinstitutter, der er underlagt konsolideret tilsyn, herunder filialer af det samme kreditinstitut, også vurderes som egnede kandidater i forbindelse med godkendelse af TLTRO-II-grupper, og de er tilsvarende underlagt denne artikels begrænsninger og betingelser. Dette skal fremme dannelsen af TLTRO-II-grupper blandt institutter, som udgør en del af den samme juridiske enhed. Med henblik på en bekræftelse i forbindelse med henholdsvis dannelse eller ændring af sammensætningen af en TLTRO-II-gruppe af denne art finder henholdsvis stk. 3, litra d), nr. iv), og stk. 6, litra b), nr. ii), punkt 4), anvendelse.

4.   Hvis et eller flere af institutterne, der er omfattet af ansøgningen om godkendelse som en TLTRO-II-gruppe, ikke opfylder betingelserne i stk. 3, kan den relevante nationale centralbank afvise gruppeansøgningen delvist. I det tilfælde træffer de ansøgende institutter beslutning om, hvorvidt de vil handle som en TLTRO-II-gruppe med en sammensætning begrænset til de gruppemedlemmer, der opfylder de nødvendige betingelser, eller trække ansøgningen om godkendelse som TLTRO-II-gruppe tilbage.

5.   I helt særlige tilfælde hvor objektive grunde er til stede, kan Styrelsesrådet beslutte at se bort fra betingelserne i stk. 2 og 3.

6.   Uden at berøre stk. 5 kan sammensætningen af en gruppe, der er godkendt i overensstemmelse med stk. 3, i følgende tilfælde ændres:

a)

Et medlem udelukkes fra TLTRO-II-gruppen, hvis det ikke længere opfylder kravene i stk. 3, litra a) eller c). Den nationale centralbank for det relevante gruppemedlem underretter det ledende institut om gruppemedlemmets manglende opfyldelse af de pågældende krav.

I disse tilfælde skal det pågældende ledende institut underrette sin nationale centralbank om ændringen af gruppemedlemmets status.

b)

Hvis der blev etableret yderligere snævre forbindelser eller indirekte reservekravsbeholdninger hos Eurosystemet i forhold til TLTRO-II-gruppen efter den sidste dag i måneden forud for ansøgningen i stk. 3, litra d), kan gruppesammensætningen ændres for at tillade et nyt medlem af gruppen, forudsat at:

i)

det ledende institut sender en ansøgning til sin nationale centralbank om at godkende ændringen af TLTRO-II-gruppens sammensætning

ii)

ansøgningen i nr. i) skal omfatte:

1)

det ledende instituts navn

2)

listen over MFI-koder og navne på alle institutter, som skal indgå i den nye sammensætning af TLTRO-II-gruppen

3)

en begrundelse for gruppeansøgningen, herunder oplysninger om ændringerne af de snævre forbindelser og/eller forhold mellem gruppemedlemmerne vedrørende de indirekte reservebeholdninger, hvor hvert medlem identificeres ved sin MFI-kode

4)

for så vidt angår gruppemedlemmer, for hvilke stk. 3, litra a), nr. ii), finder anvendelse: En skriftlig bekræftelse fra det ledende institut, der certificerer, at hvert TLTRO-II-gruppemedlem formelt har besluttet at være medlem af den pågældende TLTRO-II-gruppe og ikke at deltage i TLTRO-II'er som individuel modpart eller som medlem af andre TLTRO-II-grupper. Det ledende institut kan foretage den nødvendige certificering for så vidt angår dets TLTRO-II-gruppemedlemmer, hvis der er aftaler i stand, f.eks. aftaler om indirekte beholdninger af mindstereserver i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), hvor disse aftaler udtrykkeligt fastslår, at de relevante gruppemedlemmer udelukkende deltager i Eurosystemets markedsoperationer via det ledende institut. Den ledende nationale centralbank i samarbejde med de nationale centralbanker for de relevante gruppemedlemmer kan kontrollere gyldigheden af den skriftlige bekræftelse, og

5)

For så vidt angår gruppemedlemmer, for hvilke stk. 3, litra a), nr. i), finder anvendelse: En skriftlig bekræftelse fra hvert yderligere medlem om dettes formelle beslutning om at være medlem af den pågældende TLTRO-II-gruppe og om ikke at deltage i TLTRO-II'er som individuel modpart eller som medlem af andre TLTRO-II-grupper, og en skriftlig bekræftelse fra hvert medlem af TLTRO-II-gruppen, herunder både i gruppens hidtidige og nuværende sammensætning, om dettes formelle beslutning om at tilslutte sig den nye TLTRO-II-gruppesammensætning sammen med tilstrækkelig dokumentation, der er bekræftet af det relevante gruppemedlems nationale centralbank, som anført i stk. 3, litra d), nr. v), og

iii)

det ledende institut har modtaget bekræftelse fra sin nationale centralbank om, at TLTRO-II-gruppen er blevet godkendt som sådan. Forud for udstedelsen af sin bekræftelse kan den relevante nationale centralbank anmode det ledende institut om yderligere oplysninger, der er relevante for vurderingen af den nye sammensætning af TLTRO-II-gruppen. I forbindelse med vurderingen af en gruppeansøgning skal den relevante nationale centralbank også tage højde for de nationale centralbankers vurderinger af gruppemedlemmerne, der kan være nødvendige, som f.eks. verificeringer af den dokumentation, som er fremsendt i henhold til nr. ii).

c)

Hvis der i forhold til en TLTRO-II-gruppe finder en fusion, erhvervelse eller spaltning, der involverer TLTRO-II gruppemedlemmerne, sted efter den sidste dag i måneden forud for ansøgningen i stk. 3, litra d), og den handling ikke medfører ændringer i beløbet vedrørende godkendte lån, kan sammensætningen af TLTRO-II-gruppen ændres for at afspejle fusionen, erhvervelsen eller spaltningen, alt efter omstændighederne, forudsat at betingelserne i litra b) er opfyldt.

7.   Hvis Styrelsesrådet har godkendt ændringerne i sammensætningen af en TLTRO-II-gruppe i overensstemmelse med stk. 5, eller ændringer i sammensætningen af TLTRO-II-grupperne er sket i overensstemmelse med stk. 6, med mindre Styrelsesrådet har truffet anden beslutning, gælder følgende:

a)

For så vidt angår ændringer, for hvilke stk. 5 eller stk. 6, litra b) gælder, kan det ledende institut deltage i en TLTRO-II i den nye gruppesammensætning for første gang seks uger efter, at det ledende institut har fremsendt den godkendte ansøgning om den nye gruppesammensætning til sin nationale centralbank

b)

et institut, der ikke længere er medlem af en TLTRO-II-gruppe, må ikke deltage i yderligere TLTRO-II'er, hverken individuelt eller som medlem af en anden TLTRO-II-gruppe, med mindre det indsender en ny ansøgning om at deltage i overensstemmelse med stk. 1, 3 eller 6.

8.   Hvis et ledende institut mister sin status som godkendt modpart i Eurosystemets pengepolitiske markedsoperationer, må dets TLTRO-II-gruppe ikke længere godkendes og det ledende institut skal tilbagebetale alle beløb, der er lånt i henhold til TLTRO-II'erne.

Artikel 4

Låneramme, budgrænser og benchmarks

1.   Lånerammen for den enkelte deltager beregnes på grundlag af lånedata for den enkelte deltagers udestående beløb vedrørende godkendte lån. Lånerammerne for en deltager, som er det ledende institut i en TLTRO-II-gruppe, beregnes på grundlag af de aggregerede lånedata for alle gruppemedlemmernes udestående beløb vedrørende godkendte lån.

2.   Hver deltagers låneramme er lig med 30 % af dens samlede beløb vedrørende udestående godkendte lån pr. den 31. januar 2016 fratrukket alle beløb, som TLTRO-II-deltageren tidligere har lånt under de første to målrettede langfristede markedsoperationer, der blev gennemført i september og december 2014 i henhold til afgørelse ECB/2014/34, og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-II, under hensyntagen til alle retligt bindende meddelelser om førtidig tilbagebetaling, som deltagerne har fremsendt i overensstemmelse med artikel 6 i afgørelse ECB/2014/34, eller alle retligt bindende meddelelser om obligatorisk førtidig tilbagebetaling, som den relevante nationale centralbank har afgivet i overensstemmelse med artikel 7 i afgørelse ECB/2014/34. De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I.

3.   Hvis et medlem af en TLTRO-gruppe med henblik på målrettede langfristede markedsoperationer i henhold til afgørelse ECB/2014/34 ikke ønsker at være medlem af den pågældende TLTRO-II-gruppe med henblik på at beregne lånerammen for TLTRO-II for det kreditinstitut som en individuel deltager, anses det institut for under de målrettede langfristede markedsoperationer, der blev gennemført i september og december 2014, at have lånt et beløb lig med det beløb, som TLTRO-gruppens ledende institut har lånt i disse to operationer, og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTO-II, multipliceret med andelen af medlemmets godkendte lån til TLTRO-gruppen pr. den 30. april 2014. Det sidstnævnte beløb trækkes fra det beløb, som den pågældende TLTRO-II-gruppe anses for at have lånt under de målrettede langfristede markedsoperationer, der blev gennemført i september og december 2014, med henblik på at beregne TLTRO-II-lånerammen for det ledende institut.

4.   Hver deltagers budgrænse er lig med dets låneramme fratrukket de beløb, der blev lånt under tidligere TLTRO-II'er. Dette beløb skal forstås som et højeste budbeløb for hver deltager, og reglerne for bud, der overstiger det højeste budbeløb, i artikel 36 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) finder anvendelse. De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I.

5.   En deltagers benchmark for nettolångivning fastsættes på grundlag af godkendt nettolångivning i den første referenceperiode, som følger:

a)

for deltagere, som indberetter positiv eller ingen godkendt nettolångivning i den første referenceperiode, fastsættes benchmarket for nettolångivningen til nul

b)

for deltagere, der indberetter negativ godkendt nettolångivning i den første referenceperiode, fastsættes benchmarket for nettolångivningen til den godkendte nettolångivning for den første referenceperiode.

De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I. Benchmarket for nettolångivningen for deltagere, der har fået tilladelse til at drive bankvirksomhed efter den 31. januar 2015, fastsættes til nul, med mindre Styrelsesrådet træffer en anden beslutning i situationer, hvor dette objektivt kan begrundes.

6.   En deltagers udestående beløb fastsættes som summen af godkendte udestående lån pr. den 31. januar 2016 og benchmarket for nettolångivningen. De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 5

Renter

1.   Med forbehold af stk. 2 er rentesatsen for det beløb, der lånes under hver TLTRO-II, rentesatsen for de primære markedsoperationer, der gælder på tidspunktet for tildelingen for den relevante TLTRO-II.

2.   Rentesatsen for det beløb, som lånes af de deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den anden referenceperiode overskrider deres benchmark for nettolångivning, knyttes til den rentesats for indlånsfaciliteten, der gælder på tidspunktet for tildelingen af hver TLTRO-II, i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser og beregninger i bilag I. Rentesatsen meddeles til deltagerne før den første førtidige tilbagebetalingsdato i juni 2018 i henhold til den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, som offentliggøres på ECB's websted.

3.   Alt efter omstændighederne afvikles renten til betaling bagud ved hver TLTRO-II's udløb eller ved førtidig tilbagebetaling som fastsat i artikel 6 og 7.

4.   Hvis en deltager som følge af udøvelsen af de midler, som en national centralbank kan gøre brug af i overensstemmelse med dens kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, skal betale de udestående TLTRO-II-beløb tilbage, før deltageren er blevet underrettet om den gældende rentesats, er rentesatsen for de beløb, som deltageren har lånt under hver TLTRO-II, rentesatsen for de primære markedsoperationer, der gælder på tidspunktet for tildelingen for den relevante TLTRO-II.

Artikel 6

Førtidig tilbagebetaling

1.   Med begyndelse 24 måneder efter afviklingen af hver TLTRO-II har deltagerne på kvartalsbasis mulighed for at reducere beløbet på eller bringe TLTRO-II'en ophør før udløbstid.

2.   Datoer for førtidig tilbagebetaling falder sammen med afviklingsdatoerne for Eurosystemets primære markedsoperationer, som specificeres nærmere af Eurosystemet.

3.   En deltager skal for at kunne gøre brug af proceduren for førtidig tilbagebetaling underrette den relevante nationale centralbank senest en uge før den førtidige tilbagebetalingsdato om, at deltageren agter at foretage en tilbagebetaling i henhold til proceduren for førtidig tilbagebetaling på den pågældende tilbagebetalingsdato.

4.   Meddelelsen i stk. 3 får bindende virkning for den pågældende deltager én uge før datoen for den førtidige tilbagebetaling, som meddelelsen henviser til. Har deltageren i henhold til proceduren for den førtidige tilbagebetaling ikke afviklet det forfaldne beløb helt eller delvist på tilbagebetalingsdatoen, kan det resultere i, at deltageren bliver pålagt et gebyr. Beregning af det pågældende gebyr sker i overensstemmelse med bilag VII til retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), og gebyret skal svare til det gebyr, der pålægges ved manglende overholdelse af forpligtelserne til at stille tilstrækkelig sikkerhed og afvikle det beløb, som modparten er blevet tildelt for så vidt angår tilbageførselsforretninger med henblik på pengepolitiske formål. Pålæggelsen af et gebyr berører ikke den nationale centralbanks ret til i tilfælde af misligholdelse at gøre brug af midlerne fastsat i artikel 166 i retningslinje ECB/2014/60.

Artikel 7

Indberetningskrav

1.   Hver deltager i TLTRO-II'erne indsender til den relevante nationale centralbank de data, der er blevet identificeret i indberetningsskemaet i bilag II, som følger:

a)

data vedrørende den første referenceperiode med henblik på at fastsætte deltagerens låneramme, budgrænser og benchmarks (herefter »den første rapport«), og

b)

data vedrørende den anden referenceperiode med henblik på at fastsætte de gældende rentesatser (herefter »den anden rapport«).

2.   Dataene skal indsendes i overensstemmelse med:

a)

den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er som offentliggøres på ECB's websted,

b)

vejledningen i bilag II, og

c)

mindstestandarderne for nøjagtighed og begrebsmæssig overensstemmelse, som er specificeret i bilag IV til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

3.   De begreber, der anvendes i rapporten, som deltagerne indsender, skal forstås i overensstemmelse med definitionen af disse begreber i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

4.   Ledende institutter i TLTRO-II-grupper indsender rapporter, der afspejler de aggregerede data på tværs af alle medlemmer af TLTRO-II-gruppen. Derudover kan det ledende instituts nationale centralbank eller et gruppemedlems nationale centralbank, under forudsætning af koordinering med det ledende instituts nationale centralbank, kræve, at det ledende institut indsender ikkeaggregerede data for hvert gruppemedlem.

5.   Hver deltager skal sikre, at kvaliteten af de data, der indsendes i henhold til stk. 1 og 2, vurderes af en ekstern revisor i overensstemmelse med følgende regler:

a)

Revisor kan vurdere dataene i den første rapport som en del af revisionen af deltagerens årsregnskaber, og resultaterne af revisors vurdering skal indsendes senest ved den frist, som er specificeret i den vejledende tidsplan for TLTRO-II'er, der offentliggøres på ECB's websted.

b)

Resultaterne af revisors vurdering for så vidt angår den anden rapport skal indsendes sammen med den anden rapport, medmindre den relevante nationale centralbank i særlige omstændigheder har godkendt en anden frist. I dette tilfælde meddeles rentesatsen, som skal gælde for beløb, som deltageren, der har anmodet om en forlængelse, har lånt, først efter at resultaterne af revisors vurdering er blevet indsendt. Hvis deltageren efter den relevante nationale centralbanks godkendelse beslutter at reducere eller bringe beløbet vedrørende sine TLTRO-II'er til ophør, før deltageren indsender resultaterne af revisors vurdering, er rentesatsen som gælder for de beløb, som deltageren skal betale tilbage, rentesatsen for den primære markedsoperation, der gælder på tidspunktet for tildelingen for den relevante TLTRO-II.

c)

Revisors vurderinger skal fokusere på kravene i stk. 2 og 3. Navnlig skal revisor:

i)

vurdere nøjagtigheden af de indsendte data ved at kontrollere, at deltagerens godkendte lån, herunder for et ledende institut de godkendte lån for sine TLTRO-II-gruppemedlemmer, opfylder godkendelseskriterierne,

ii)

tjekke at de indberettede data opfylder vejledningen i bilag II og er i overensstemmelse med begreberne, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

iii)

tjekke at de indberettede data er konsistente med data, der er indsamlet i henhold til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), og

iv)

tjekke, hvorvidt der er oprettet kontroller og procedurer til validering af dataenes integritet, nøjagtighed og konsistens.

Ved gruppedeltagelse skal resultaterne af revisors vurderinger videregives til de andre TLTRO-II-gruppemedlemmers nationale centralbanker. På anmodning af deltagerens nationale centralbank fremsendes detaljerede resultater fra vurderingerne, der udføres i henhold til dette stykke, til den nationale centralbank og i tilfælde af gruppedeltagelse til gruppemedlemmernes nationale centralbanker.

Eurosystemet kan give yderligere vejledning om den måde, hvorpå revisors vurdering skal udføres, i hvilket tilfælde deltagerne skal sikre, at revisor anvender denne vejledning i deres vurdering.

6.   I forbindelse med ændringer i sammensætningen af en TLTRO-II-gruppe eller en erhvervsmæssig omstrukturering, som f.eks. en fusion, en erhvervelse eller en spaltning, som har en indvirkning på deltagerens godkendte lån, skal en revideret første rapport indsendes i overensstemmelse med de instrukser, som deltagerens nationale centralbank har givet. Den relevante nationale centralbank skal vurdere virkningen af revisionen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan omfatte et krav om tilbagebetaling af beløb, der er blevet lånt, idet der tages højde for ændringen i sammensætningen af TLTRO-II-gruppen eller den erhvervsmæssige omstrukturering, og som overskrider den pågældende låneramme. Den berørte deltager (som kan omfatte en nyoprettet enhed som følge af den erhvervsmæssige omstrukturering) skal tilvejebringe alle yderligere oplysninger, som den relevante nationale centralbank anmoder om, for at bistå vurderingen af virkningen af revisionen.

7.   Data, som deltagerne indsender i henhold til denne artikel, kan anvendes af Eurosystemet i forbindelse med gennemførelsen af TLTO-II-rammerne, samt i forbindelse med analysen af rammernes virkning og i forbindelse med andre analytiske formål i Eurosystemet.

Artikel 8

Manglende opfyldelse af indberetningskravene

1.   Hvis en deltager ikke indsender en rapport eller ikke opfylder kravene til revision, eller hvis der er fejl i de indberettede data, finder følgende sted:

a)

Hvis en deltager ikke indsender den første rapport indenfor den relevante frist, fastsættes lånerammen til nul.

b)

Hvis en deltager ikke indsender den anden rapport indenfor den relevante frist eller ikke opfylder forpligtelserne i artikel 7, stk. 5 eller 6, finder den gældende rentesats for de primære markedsoperationer på tidspunktet for tildelingerne i forbindelse med den pågældende TLTRO-II anvendelse på de beløb, som deltageren låner under TLTRO-II'erne.

c)

Hvis en deltager, enten i forbindelse med revision, jf. artikel 7, stk. 5, eller på anden måde opdager fejl i de data, der er indsendt i rapporterne, herunder unøjagtigheder eller ufuldstændigheder, skal deltageren underrette den relevante nationale centralbank herom så hurtigt som muligt. Hvis den relevante nationale centralbank er blevet underrettet om sådanne fejl, eller på anden måde er blevet gjort opmærksom på sådanne fejl, skal: i) deltageren tilvejebringe alle yderligere oplysninger, som den relevante nationale centralbank anmoder om, for at bistå vurderingen af konsekvensen af den pågældende fejl, og ii) den relevante nationale centralbank træffe passende foranstaltninger, som kan omfatte en tilpasning af den rentesats, der gælder for deltagerens låntagning under TLTRO-II'erne og krav om tilbagebetaling af de lånte beløb, som på grund af fejlen overskrider deltagerens låneramme.

2.   Stykke 1 berører ikke de sanktioner, som kan pålægges i henhold til Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/10 (6), for så vidt angår indberetningsforpligtelserne i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

Artikel 9

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 3. maj 2016.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 28. april 2016.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Afgørelse ECB/2014/34 af 29. juli 2014 om foranstaltninger vedrørende målrettede langfristede markedsoperationer (EUT L 258 af 29.8.2014, s. 11).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).

(4)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10).

(6)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/10 af 19. august 2010 om manglende overholdelse af statistiske indberetningskrav (EUT L 226 af 28.8.2010, s. 48).


BILAG I

GENNEMFØRELSE AF DEN ANDEN RÆKKE AF MÅLRETTEDE LANGFRISTEDE MARKEDSOPERATIONER

1.   Beregning af låneramme og budgrænse

Deltagere i en af de næste målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-II), der enten handler alene eller som det ledende institut i en TLTRO-II-gruppe, underlægges en låneramme. Den beregnede låneramme rundes op til det næste multiplum af 10 000 EUR.

Den låneramme, der gælder for den enkelte deltager i TLTRO-II'erne, beregnes på grundlag af det beløb vedrørende godkendte udestående lån pr. den 31. januar 2016. Lånerammerne for det ledende institut i en TLTRO-II-gruppe, beregnes på grundlag af det beløb vedrørende godkendte udestående lån pr. den 31. januar 2016 i forhold til alle medlemmer af TLTRO-II-gruppen.

Lånerammen er lig med 30 % af det udestående beløb vedrørende godkendte lån i forhold til deltageren (1) pr. den 31. januar 2016, fratrukket beløb, som deltageren har lånt i de målrettede langfristede markedsoperationer, (TLTRO'er), der blev gennemført i september og december 2014 i henhold til afgørelse ECB/2014/34, og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-II, dvs.:

BAk = 0,3 × OLJan 2016OBk hvor k = 1,…,4

BAk er lånerammen i TLTRO-II k (hvor k = 1,…,4), OLJan 2016 er beløbet vedrørende godkendte lån, som deltageren besidder, og som er udestående pr. den 31. januar 2016 og OB k er beløbet, som deltageren har lånt i TLTRO1 og TLTRO2 i den første række af TLTRO'er og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-II k.

Budgrænsen for hver deltager i hver TLTRO-II er lånerammen fratrukket deltagerens låntagning i de foregående TLTRO-II'er.

Lad Ck ≥ 0 være deltagerens låntagning i TLTRO-II k. Budgrænsen BLk for denne deltager i operation k er:

 

BL1 = BA 1 og

 

Formula, hvor k = 2, 3, 4.

2.   Beregning af benchmarks

Lad NLm være en deltagers godkendte nettolångivning i en kalendermåned m beregnet som deltagerens bruttostrøm af nye godkendte lån i den måned fratrukket tilbagebetalinger af godkendte lån, som defineret i bilag II.

Ved NLB angives benchmarket for deltagerens nettolångivning. Dette defineres således:

NLB = min(NLFeb 2015 + NLMarch 2015 + … + NLJan 2016,0)

Dette betyder, at hvis deltageren har en positiv eller ingen godkendt nettolångivning i den første referenceperiode, så NLB = 0. Hvis deltageren derimod har en negativ godkendt nettolångivning i den første referenceperiode, så NLB = NLFeb 2015 + NLMarch 2015 + … + NLJan 2016.

Ved OAB angives benchmarket for deltagerens udestående beløb. Dette defineres således:

OAB = max(OLJan 2016 + NLB,0)

3.   Beregning af renter

Lad NSJan 2018 angive det beløb, der er opnået ved at sammenlægge den godkendte nettolångivning for perioden 1. februar 2016 til 31. januar 2018 med beløbet vedrørende udestående godkendte lån pr. den 31. januar 2016. Dette beregnes som NSJan 2018 = OLJan 2016 + NLFeb 2016 + NLMarch 2016 + … + NLJan 2018

Ved EX angives dernæst den procentmæssige afvigelse af NSJan 2018 fra benchmarket for udestående beløb, som er,

Formula

Hvor OAB er lig med nul, antages EX at være lig med 2,5.

Lad rk være rentesatsen, der gælder for TLTRO-II k. Lad MROk og DFk være henholdsvis satsen for de primære markedsoperationer og satsen for indlånsfaciliteten udtrykt som årlige procentsatser, der er gældende på tidspunktet for tildelingen af TLTRO-II k. Rentesatsen fastsættes som følger:

a)

Hvis en deltager ikke overskrider sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån pr. den 31. januar 2018, er rentesatsen for alle beløb, som deltageren har lånt under TLTRO-II'erne lig med renten for de primære markedsoperationer, der gælder på tidspunktet for tildelingen af hver TLTRO-II, som er:

hvis EX ≤ 0, så rk = MROk .

b)

Hvis en deltager overskrider sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån med mindst 2,5 % pr. den 31. januar 2018, er rentesatsen for alle beløb, som deltageren har lånt under TLTRO-II'erne lig med renten for indlånsfaciliteten, der gælder på tidspunktet for tildelingen af hver TLTRO-II, som er:

hvis EX ≥ 2,5, så rk = DFk .

c)

Hvis en deltager overskrider sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån men med mindre end 2,5 % pr. den 31. januar 2018, gradueres rentesatsen for alle beløb, som deltageren har lånt under TLTRO-II'erne lineært afhængig af den procentsats, som deltageren overskrider sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån med, som er:

hvis 0 < EX < 2,5, såFormula.

Rentesatsen udtrykkes som en årlig procentsats, rundet ned til de næste fire decimaler.


(1)  Henvisninger til en »deltager« bør forstås som gældende for individuelle deltagere eller TLTRO-II-grupper.


BILAG II

DEN ANDEN RÆKKE AF MÅLRETTEDE LANGFRISTEDE MARKEDSOEPRATIONER — VEJLEDNING FOR INDSAMLING AF DATA DER KRÆVES I FORBINDELSE MED INDBERETNINGSSKEMAET

1.   Indledning  (1)

Denne vejledning indeholder instrukser i forbindelse med udarbejdelse af de datarapporter, som deltagerne i TLTRO-II'erne skal indsende i overensstemmelse med artikel 7. Indberetningskravene findes i indberetningsskemaet sidst i dette bilag. Denne vejledning specificerer også indberetningskravene for de ledende institutter i de TLTRO-II-grupper, der deltager i operationerne.

Afsnit 2 og 3 indeholder generelle oplysninger vedrørende udarbejdelse og overførsel af data, og afsnit 4 indeholder en forklaring vedrørende de indikatorer, der skal indberettes.

2.   Generelle oplysninger

De foranstaltninger, der skal anvendes til beregning af lånerammerne, vedrører lån fra MFI'er til ikke-finansielle selskaber i euroområdet og lån fra MFI'er til husholdninger (2) i euroområdet, undtagen lån til boligkøb, i alle valutaer. I overensstemmelse med artikel 7 skal datarapporter indsendes for de to referenceperioder, der er defineret i artikel 1. Navnlig skal oplysninger om udestående beløb vedrørende godkendte lån ultimo måneden, der går forud for starten og slutningen af perioden, samt godkendt nettolångivning i løbet af perioden (beregnet som bruttolångivning efter tilbagebetaling af lån) indberettes særskilt for ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Udestående beløb vedrørende godkendte lån tilpasses for at tage højde for lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, og som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen. Detaljerede oplysninger om de relevante delkomponenter af disse poster samt virkninger, der medfører ændringer i de udestående beløb vedrørende godkendte lån, men som ikke vedrører godkendt nettolångivning (herefter »tilpasninger af de udestående beløb«) er også nødvendige, og skal også omfatte afhændelser og erhvervelser af lån og andre overførsler af lån.

For så vidt angår anvendelsen af de indsamlede oplysninger, vil data om udestående beløb vedrørende godkendte lån pr. den 31. januar 2016 blive anvendt til at fastsætte lånerammen. Derudover vil data om godkendt nettolångivning i løbet af den første referenceperiode blive anvendt til beregning af benchmarket for nettolångivning og benchmarket for udestående beløb. Data om godkendt nettolångivning i løbet af den anden referenceperiode vil derimod blive anvendt til at vurdere udviklingen i långivningen og som følge heraf de gældende rentesatser. Alle andre indikatorer omfattet af skemaet er nødvendige til verificering af den interne konsistens af oplysningerne og overensstemmelsen med de statistiske data, der er indsamlet inden for Eurosystemet, samt til indgående overvågning af virkningen af TLTRO-II-programmet.

De generelle rammer for udfyldelse af datarapporterne følger af indberetningskravene for MFI'er i euroområdet i forbindelse med balancestatistik for MFI'er, som specificeret i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). For så vidt angår lån, kræver artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) navnlig, at de »indberettes som det udestående nominelle beløb ultimo måneden. Nedskrivninger og afskrivninger som defineret i den gældende regnskabspraksis er ikke indeholdt i dette beløb. […] udlån skal ikke opgøres netto i forhold til andre aktiver og passiver«. I modsætning til reglerne i artikel 8, stk. 2, som også indebærer, at lån skal indberettes med hensættelser, fastslår artikel 8, stk. 4, at »de nationale centralbanker kan tillade indberetning af udlån, på hvilke der er foretaget hensættelser, uden hensættelser, og indberetning af erhvervede udlån til den pris, der er betalt ved erhvervelsen [dvs. deres transaktionsværdi], på den betingelse at denne indberetningspraksis anvendes af alle residente indberetningsenheder«. Følgerne, som denne afvigelse fra den generelle vejledning om balancestatistik har for udarbejdelse af datarapporterne, er gengivet i yderligere detaljer nedenfor.

Forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) bør derfor også anvendes som referencedokument for så vidt angår de definitioner, der skal anvendes ved udarbejdelse af datarapporterne. Se navnlig artikel 1 vedrørende de generelle definitioner og del 2 og 3 i bilag II for en definition af de kategorier af instrumenter, der er omfattet af henholdsvis »lån« og deltagernes sektorer. Det er vigtigt at bemærke, at i rammerne for balancestatistik bogføres påløbne renter på lån som regel mens de påløber (dvs. periodiseres, og ikke når de reelt modtages), men bør undtages fra data for udestående beløb på lån. Kapitaliseret rente bør dog bogføres som en del af det udestående beløb.

Selvom meget af den data, der skal indberettes i skemaet, allerede er indsamlet af MFI'erne i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 1071/2013 (ECB/2013/33), skal visse yderligere oplysninger indsamles af de deltagere, der afgiver bud i TLTRO-II'erne. De metodologiske rammer for balancestatistik, som er fastsat i manualen for MFI-balancestatistik (3), indeholder alle baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at kunne indsamle disse yderligere data. Yderligere detaljer findes i punkt 4 vedrørende definitionerne af de individuelle indikatorer.

3.   Generelle indberetningsinstrukser

a)   Indberetningsskemaets struktur

Skemaet indeholder en angivelse af den periode, som dataene omhandler, og grupperer indikatorerne i to blokke: MFI-lån til ikke-finansielle selskaber i euroområdet og MFI-lån til husholdninger i euroområdet, undtagen lån til boligkøb. Dataene i alle felter, der er markeret gule, beregnes ud fra data i de øvrige felter på grundlag af de anviste formler. Skemaet omfatter også en valideringsregel, som kontrollerer konsistensen mellem udestående beløb og transaktioner.

b)   Definition af »indberetningsperiode«

Indberetningsperioden angiver datointervallet, som dataene henviser til. Der er to indberetningsperioder for TLTRO-II, den »første referenceperiode« som er den 1. februar 2015 til den 31. januar 2016, og den »anden referenceperiode« som er den 1. februar 2016 til den 31. januar 2018. Indikatorer, der vedrører udestående beløb, skal indberettes ultimo måneden forud for starten på indberetningsperioden og ultimo indberetningsperioden, dvs. for den første referenceperiode skal udestående beløb indberettes pr. den 31. januar 2015 og den 31. januar 2016, og for den anden referenceperiode skal udestående beløb indberettes pr. den 31. januar 2016 og den 31. januar 2018. Data for transaktioner og tilpasninger skal dække alle relevante virkninger, som finder sted i løbet af indberetningsperioden.

c)   Indberetning for så vidt angår TLTRO-II-grupper

For så vidt angår gruppedeltagelse i TLTRO-II, bør data som hovedregel indberettes på aggregeret basis. De nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta, har dog mulighed for at indsamle oplysninger for de enkelte institutter, hvis dette er hensigtsmæssigt.

d)   Indsendelse af datarapporter

De udfyldte datarapporter bør indsendes til den relevante nationale centralbank som specificeret i artikel 7 og i overensstemmelse med den vejledende tidsplan for TLTRO-II, som offentliggøres på ECB's websted, der også angiver de referenceperioder, som skal dækkes i hver indsendelse, og hvilke dataserier, der bør anvendes ved opstilling af data.

e)   Dataenhed

Data indberettes i tusinde euro.

4.   Definitioner

Dette afsnit indeholder definitioner af de poster, der skal indberettes, og nummereringen, der anvendes i indberetningsskemaet, er angivet i parentes.

a)   Udestående beløb vedrørende godkendte lån (1 og 4)

Data i disse felter beregnes på grundlag af de tal, der indberettes vedrørende de efterfølgende poster, navnlig »Udestående beløb på balancen« (1.1 og 4.1), minus »Udestående beløb vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen« (1.2 og 4.2), plus »Udestående hensættelser for godkendte lån« (1.3 og 4.3). Det sidstnævnte delbegreb er kun relevant i de tilfælde, hvor lån i modsætning til generel praksis for balancestatistik indberettes efter hensættelser.

i)   Udestående beløb på balancen (1.1 og 4.1)

Denne post omfatter udestående beløb vedrørende lån ydet til ikke-finansielle selskaber og husholdninger i euroområdet, undtagen lån til boligkøb. I modsætning til kapitaliseret rente undtages påløbne renter fra indikatorerne.

Disse skemafelter er direkte forbundet med kravene i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (blok 2 i tabel 1 over månedlige beholdninger).

For en mere detaljeret definition af posterne, der skal indgå i datarapporterne, se del 2 i bilag II til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 2.1.4 i manualen om MFI-balancestatistik.

ii)   Udestående beløb vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen (1.2 og 4.2)

Denne post omfatter udestående beløb vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen. Alle securitiseringsaktiviteter skal indberettes, uanset hvor de involverede financial vehicle corporations er residente. Lån, der er ydet som sikkerhed for Eurosystemets pengepolitiske lånetransaktioner i form af gældsfordringer, som medfører en overførsel uden at disse ophører med at være indregnet på balancen, indgår ikke i denne post.

Del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (blok 5.1 i tabel 5a over månedlige data) dækker de nødvendige oplysninger om securitiserede lån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, der ikke er ophørt med at være indregnet på balancen, men kræver ikke, at sidstnævnte opdeles efter formål. Derudover er udestående beløb vedrørende lån, som på anden måde er overført (dvs. ikke gennem securitisering), men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen, ikke dækket af forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). I forbindelse med udarbejdelse af datarapporterne, er særskilte ekstraheringer af data fra MFI'ernes interne databaser derfor nødvendige.

For yderligere oplysninger om poster, der skal indgå i datarapporterne, se del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 2.3 i manualen om MFI-balancestatistik.

iii)   Udestående hensættelser for godkendte lån (1.3 og 4.3)

Disse data er kun relevante for de institutter, som i modsætning til generel praksis for balancestatistik, indberetter lån efter hensættelser. For institutter, der byder som en TLTRO-II-gruppe, gælder dette krav kun for de institutter i gruppen, som bogfører lån efter hensættelser.

Denne post omfatter individuelle og kollektive hensættelser for værdiforringelser og låntab (før afskrivning og nedskrivning har fundet sted). Data skal henvise til udestående godkendte lån på balancen, dvs. undtagen lån, som er securitiserede eller på anden overført, og som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen.

Som anført i punkt 2, tredje afsnit, bør lån i balancestatistikken som hovedregel indberettes ved det nominelle udestående beløb med tilsvarende hensættelser, der er anført under »Kapital og reserver«. I sådanne tilfælde bør der ikke indberettes særskilte oplysninger om hensættelser. Hvor lån samtidig indberettes efter hensættelser, bør disse yderligere oplysninger indberettes for at kunne samle fuldt ud sammenlignelige data på tværs af MFI'erne.

Hvis der er praksis for at indberette udestående beløb vedrørende lån efter hensættelser, har de nationale centralbanker mulighed for at gøre indberetningen af disse oplysninger frivillig. I disse tilfælde baseres beregningerne i henhold til TLTRO-II-rammerne dog på beløbet vedrørende udestående lån på balancen efter hensættelser (4).

For yderligere detaljer se henvisninger til bestemmelserne i definitionen af »Kapital og reserver« i del 2 i bilag II til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

b)   Godkendt nettolångivning (2)

Disse felter i indberetningsskemaet registrerer nettolångivningen (transaktioner), der er ydet i løbet af indberetningsperioden. Dataene beregnes på grundlag af tallene, der indberettes for delposterne, navnlig »Bruttolångivning« (2.1) minus »Tilbagebetalinger« (2.2).

Lån, som genforhandles i indberetningsperioden, bør indberettes både som »Tilbagebetalinger« og »Bruttolångivning« på tidspunktet for genforhandlingen. Tilpasningsdata skal omfatte virkninger, der vedrører genforhandlingen af lån.

Tilbageførte transaktioner i løbet af perioden (dvs. lån, der er ydet og tilbagebetalt i løbet af perioden) bør i princippet indberettes både som »Bruttolångivning« og »Tilbagebetalinger«. Det er dog også tilladt for bydende MFI'er at undtage disse operationer, når de udarbejder datarapporterne, i det omfang dette vil lette deres indberetningsbyrde. I det tilfælde bør de underrette den relevante nationale centralbank herom, og dataene om tilpasningerne af de udestående beløb skal også undtage virkninger, der vedrører disse tilbageførte operationer. Denne undtagelse gælder ikke for lån, som er ydet i perioden, og som er securitiserede eller på anden måde overført.

Gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk bør også overvejes. For disse instrumenter bør ændringer på balancen, som skyldes beløb, der er blevet anvendt eller trukket i indberetningsperioderne, anvendes som tilnærmede værdier for nettolångivningen. Positive beløb bør indberettes som »Bruttolångivning« (2.1), hvorimod negative beløb bør indberettes (med positivt fortegn) som »Tilbagebetalinger« (2.2).

i)   Bruttolångivning (2.1)

Denne post omfatter bruttostrømme af nye lån i indberetningsperioden, undtagen erhvervelser af lån. Kredit, der er ydet vedrørende gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, bør også indberettes, jf. ovenfor.

Beløb, der i perioden er lagt til kundebalancen som følge af f.eks. rentekapitalisering (i modsætning til påløbne renter) og gebyrer, bør også indgå.

ii)   Tilbagebetalinger (2.2)

Denne post omfatter strømme af tilbagebetalinger af hovedstolen i indberetningsperioden, undtagen tilbagebetalinger, der vedrører securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen. Tilbagebetalinger, der vedrører gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk bør også indberettes, jf. ovenfor.

Rentebetalinger, der vedrører påløbne renter, som endnu ikke er kapitaliserede, afhændelser af lån og andre tilpasninger af de udestående beløb (herunder af- og nedskrivninger) bør ikke indberettes.

c)   Tilpasning af udestående beløb

Disse felter i indberetningsskemaet anvendes til indberetning af ændringer i de udestående beløb (reduktioner (–) og stigninger (+)), der opstår i indberetningsperioden, og som ikke vedrører nettolångivning. Sådanne ændringer hidrører fra operationer som f.eks. lånesecuritisation og andre overførsler af lån i indberetningsperioden, og fra andre tilpasninger, der vedrører værdiændringer som følge af ændringer i valutakurser, afskrivninger og nedskrivninger af lån og omklassificeringer. Data i disse felter beregnes automatisk på grundlag af tallene, der er indberettet i delposterne, navnlig »Afhændelser og erhvervelser af lån og andre overførsler af lån i indberetningsperioden« (3.1) plus »Andre tilpasninger« (3.2).

i)   Afhændelser og erhvervelser af lån og andre overførsler af lån i indberetningsperioden (3.1)

—   Nettostrømme af securitiserede lån med en indvirkning på lånebeholdningerne (3.1A)

Denne post omfatter nettobeløbene vedrørende lån, som er securitiserede i indberetningsperioden, med indvirkning på de indberettede lånebeholdninger og beregnes som erhvervelser minus afhændelser (5). Alle securitiseringsaktiviteter skal indberettes, uanset hvor de involverede financial vehicle corporations er residente. Overførsler af lån bør bogføres til det nominelle beløb efter afskrivninger og nedskrivninger på salgstidspunktet. Disse afskrivninger og nedskrivninger bør indberettes, hvis de kan identificeres, under post 3.2B i skemaet (jf. nedenfor). For så vidt angår MFI'er, som indberetter lån efter hensættelser, bør overførsler bogføres til balanceværdien (dvs. det nominelle beløb efter udestående hensættelser) (6).

Kravene i del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (blok 1.1 i tabel 5a over månedlige data og tabel 5b over kvartalsdata) dækker disse elementer.

For en mere detaljeret definition af posterne, der skal indberettes, se del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 2.3 i manualen om MFI balancestatistik.

—   Nettostrømme af lån, som på anden måde er overført, med en indvirkning på lånebeholdninger (3.1B)

Denne post omfatter nettobeløbet vedrørende lån, som er afhændet eller erhvervet i perioden med en virkning på indberettede lånebeholdninger i operationer, der ikke vedrører securitiseringsaktiviteter og beregnes som erhvervelser minus afhændelser. Overførsler bør bogføres til det nominelle beløb efter afskrivninger og nedskrivninger på salgstidspunktet. Disse afskrivninger og nedskrivninger bør indberettes, hvis de kan identificeres, under post 3.2B. For så vidt angår MFI'er, som indberetter lån efter hensættelser, bør overførsler bogføres til balanceværdien (dvs. det nominelle beløb efter udestående hensættelser).

Kravene i del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) dækker disse elementer delvist. Blok 1.2 i tabel 5a over månedlige data og tabel 5b over kvartalsdata dækker data for nettostrømme af lån, der på anden måde er overført, med en virkning på lånebeholdninger, men omfatter ikke:

1)

lån afhændet til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, herunder gruppeinterne overførsler som følge af omstruktureringer af virksomheder (f.eks. overførsel af en pulje af lån fra et indenlandsk MFI-datterselskab til moderselskabet)

2)

overførsler af lån i forbindelse med gruppeinterne omstruktureringer som følge af fusioner, erhvervelser og spaltninger.

Alle disse virkninger skal indberettes i forbindelse med udarbejdelse af datarapporterne. For yderligere oplysninger om de poster, der skal indberettes, se del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 2.3 i manualen om MFI balancestatistik. Hvad angår »Ændringer af MFI-sektorstrukturen«, giver afsnit 1.6.3.4 i manualen for MFI-balancestatistik (og det tilhørende afsnit 5.2 i bilag 1.1) en detaljeret beskrivelse af gruppeinterne overførsler, hvori der skelnes mellem tilfælde, hvor overførsler finder sted mellem særskilte institutionelle enheder (f.eks. før en eller flere af enhederne ophører med at eksistere i en fusion eller erhvervelse), og overførsler, der finder sted på det tidspunkt, hvor nogle enheder ophører med at eksistere, hvorefter der bør foretages en statistisk omklassificering. I forbindelse med udarbejdelse af datarapporterne, hvor indvirkningerne i begge tilfælde er de samme, bør dataene indberettes under post 3.1C (og ikke under post 3.2C).

—   Nettostrømme af lån, som er securitiserede eller på anden måde er overført, uden indvirkning på lånebeholdningerne (3.1C)

Denne post omfatter nettobeløbene vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført i indberetningsperioden, uden indvirkning på de indberettede lånebeholdninger, og beregnes som erhvervelser minus afhændelser. Overførsler bør bogføres til det nominelle beløb efter afskrivninger og nedskrivninger på salgstidspunktet. Disse afskrivninger og nedskrivninger bør indberettes, hvis de kan identificeres, under post 3.2B. For så vidt angår MFI'er, som indberetter lån efter hensættelser, bør overførsler bogføres til balanceværdien (dvs. det nominelle beløb efter udestående hensættelser). Nettostrømme vedrørende ydelse af lån som sikkerhed for Eurosystemets pengepolitiske lånetransaktioner i form af gældsfordringer, som medfører en overførsel, hvor disse ikke ophører med at være indregnet på balancen, indgår ikke i denne post.

Kravene i del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) dækker disse elementer delvist. Blok 2.1 i tabel 5a over månedlige data og tabel 5b over kvartalsdata dækker data for nettostrømme af lån, som er securitiserede eller på anden måde overført uden indvirkning på lånebeholdningerne, men lån til husholdninger til boligkøb identificeres ikke separat og bør derfor ekstraheres særskilt fra MFI'ernes interne databaser. Som specificeret ovenfor omfatter kravene ikke:

1)

lån afhændet til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, herunder gruppeinterne overførsler som følge af omstruktureringer af virksomheder (f.eks. når et indenlandsk MFI-datterselskab overfører en pulje af lån til moderselskabet)

2)

overførsler af lån i forbindelse med gruppeinterne omstruktureringer som følge af fusioner, erhvervelser og spaltninger.

Alle disse virkninger skal indberettes i forbindelse med udarbejdelse af datarapporterne.

For yderligere oplysninger om de poster, der skal omfattes, se del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 2.3 i manualen om MFI balancestatistik.

ii)   Andre tilpasninger (3.2)

Data om andre tilpasninger skal indberettes for udestående godkendte lån på balancen, undtagen securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen.

—   Værdiændringer som følge af valutakursændringer (3.2A)

Bevægelser i valutakurser over for euroen medfører ændringer i værdien af lån, der er denomineret i fremmed valuta, når de udtrykkes i euro. Data om disse virkninger bør indberettes med et negativt (positivt) fortegn, når de netto giver anledning til en reduktion (stigning) i udestående beløb, og er nødvendige for at muliggøre en fuld afstemning af nettolångivning og ændringer i udestående beløb.

Disse tilpasninger er ikke omfattet af kravene i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). I forbindelse med datarapporterne kan data (eller tilnærmelser heraf), hvis disse ikke er let tilgængelige for MFI'erne, beregnes i overensstemmelse med vejledningen i afsnit 4.2.2 i manualen for MFI-balancestatistik. Den foreslåede estimeringsprocedure begrænser omfanget af beregningerne til større valutaer og er baseret på følgende trin:

1)

de udestående beløb vedrørende godkendte lån ultimo måneden forud for starten på perioden og ved udgangen af perioden (post 1 og 4) opdeles efter denomineringsvaluta og fokuserer på puljer af lån denomineret i GBP, USD, CHF og JPY. Hvis disse data ikke er let tilgængelige, kan data for samlede udestående beløb på balancen, herunder securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen — post 1.1 og 4.1 — anvendes,

2)

hver pulje af lån behandles på følgende måde. De relevante tal i manualen for MFI-balancestatistik er angivet i parentes:

de udestående beløb ultimo måneden forud for starten på referenceperioden og ved udgangen af referenceperioden konverteres til den oprindelige denomineringsvaluta ved anvendelse af de tilsvarende nominelle valutakurser (7) (ligning [4.2.2] og [4.2.3])

ændringen i udestående beløb i referenceperioden denomineret i fremmed valuta beregnes og konverteres tilbage til euro ved at anvende den gennemsnitlige værdi af de daglige valutakurser i indberetningsperioden (ligning [4.2.4]),

forskellen mellem ændringen i de udestående beløb konverteret til euro, som beregnet i det forrige trin, og ændringen i udestående beløb i euro beregnes (ligning [4.2.5] med modsat fortegn),

3)

den endelige valutakurstilpasning estimeres som summen af tilpasningerne for hver valuta.

For yderligere oplysninger, se afsnit 1.6.3.5 og 4.2.2 i manualen for MFI balancestatistikker.

—   Afskrivning/nedskrivning (3.2B)

I overensstemmelse med artikel 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1071/20123 (ECB/2013/33) forstås ved »»nedskrivning«: den direkte reduktion af hovedstolen på et udlån på den (statistiske) balance som følge af dets misligholdelse.« Tilsvarende forstås i overensstemmelse med artikel 1, litra h), i samme forordning ved »»afskrivning«: den direkte afskrivning af hovedstolen på et udlån, der medfører, at det fjernes fra balancen.« Virkningerne af ned- og afskrivninger bør indberettes med et negativt eller positivt fortegn, hvis de alt efter omstændighederne netto medfører en reduktion eller en stigning i udestående beløb. Disse data er nødvendige for at muliggøre en fuld afstemning mellem nettolångivning og ændringer i udestående beløb.

For så vidt angår afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører udestående lån på balancen, kan data, der er indsamlet for at opfylde mindstekravene i del 4 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/213/2013) (tabel 1A over månedlige tilpasninger vedrørende værdiændringer), anvendes. Det er dog nødvendigt at foretage en særskilt dataekstrahering fra MFI'ernes interne databaser for at adskille virkningen af afskrivninger og nedskrivninger på securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen.

I princippet er data for udestående beløb vedrørende godkendte lån (post 1 og 4) korrigerede for de udestående beløb vedrørende hensættelser i tilfælde, hvor lån er registrerede efter hensættelserne på den statistiske balance.

Hvis deltagerne indberetter posterne 1.3 og 4.3, bør data for afskrivninger og nedskrivninger af lån omfatte opsigelsen af tidligere hensættelser på lån, som (helt eller delvist) ikke kan inddrives, og bør i tillæg hertil, hvor det er relevant, også omfatte alle tab, der overskrider hensættelserne. Hvis et lån med hensættelser er blevet securitiseret eller på anden måde er overført, skal en afskrivning eller nedskrivning, som er lig den udestående hensættelse, ligeledes bogføres med modsat fortegn for at afstemme ændringen af værdien på balancen, korrigeret for hensættelsesbeløbene og værdien af nettostrømmen. Hensættelser kan ændre sig over tid som følge af nye hensættelser for værdiforringelser og låntab (efter eventuelle tilbageførsler, herunder sådanne, der finder sted, når låntager tilbagebetaler et lån). Disse ændringer bør ikke bogføres i datarapporterne som en del af afskrivningerne/nedskrivningerne (da datarapporterne genskaber værdier med hensættelser) (8).

Adskillelse af virkningen af afskrivninger og nedskrivninger på securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen, kan udelades, hvis særskilte data for hensættelser ikke kan ekstraheres fra MFI'ernes interne databaser.

Hvis der er praksis for at indberette udestående beløb vedrørende lån efter hensættelser, men de relevante poster (1.3 og 4.3) vedrørende hensættelser ikke indberettes (jf. punkt 4, litra a), skal afskrivninger/nedskrivninger omfatte nye værdiforringelser og låntab på låneporteføljen (efter mulige tilbageførsler, herunder sådanne, der finder sted, når låntager tilbagebetaler et lån) (9).

Det er ikke nødvendigt at adskille virkningen af afskrivninger og nedskrivninger på securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen, hvis særskilte data for hensættelser ikke kan ekstraheres fra MFI'ernes interne databaser.

I princippet dækker disse poster også værdiændringer, der opstår, når lån securitiseres eller på anden måde overføres, og transaktionsværdien er forskellig fra det nominelle udestående beløb på tidspunktet for overførslen. Disse værdiændringer skal indberettes, hvis de kan identificeres, og bør beregnes som forskellen mellem transaktionsværdien og det nominelle udestående beløb på salgstidspunktet.

For yderligere oplysninger, se del 4 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) og afsnit 1.6.3.3 i manualen for MFI-balancestatistik.

—   Omklassificeringer (3.2C)

Omklassificeringer registrerer alle andre virkninger, der ikke vedrører nettolångivning, som defineret punkt 4, litra b), men som medfører ændringer i de udestående beløb vedrørende lån på balancen, undtagen securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen.

Disse virkninger er ikke dækket af kravene i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), og deres virkning estimeres normalt på aggregeret basis ved indsamlingen af makroøkonomiske statistikker. De er dog vigtige på niveauet for de enkelte institutter (eller TLTRO-II-grupper) for at kunne afstemme nettolångivningen og ændringerne i udestående beløb.

Følgende virkninger skal indberettes for udestående beløb vedrørende lån på balancen, undtagen securitiserede eller på anden måde overførte lån, som ikke er ophørt med at være fratrukket på balancen, og den almindelige konvention for registrering af virkninger, der medfører reduktioner (stigninger) i udestående beløb med et negativt (positivt) fortegn finder anvendelse.

1)

Ændringer i sektorklassificeringen eller låntagers hjemsted som medfører ændringer i de indberettede udestående positioner, der ikke skyldes nettolångivning, skal således registreres.

2)

Ændringer i klassificeringen af instrumenter. Disse kan også påvirke indikatorerne, hvis de udestående beløb vedrørende lån stiger eller reduceres som følge af eksempelvis omklassificeringen af et gældsværdipapir til et lån eller et lån til et gældsværdipapir.

3)

Tilpasninger, der følger af korrektion af indberetningsfejl, i overensstemmelse med instrukser fra den relevante nationale centralbank i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c).

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, medfører erhvervsmæssige omstruktureringer og ændringer i sammensætningen af TLTRO-II-grupper normalt, at det er nødvendigt at indsende den første datarapport igen for at afspejle den nye virksomhedsstruktur og TLTRO-II-gruppesammensætning. I disse tilfælde er omklassificeringer derfor ikke nødvendige.

For yderligere oplysninger, se afsnit 1.6.3.4 i manualen for MFI balancestatistikker. Der bør dog tages højde for de begrebsmæssige forskelle, der er nævnt ovenfor, med henblik på udledning af omklassificeringsdata på niveauet for de enkelte institutter.

TLTRO-II indberetning

Indberetningsperiode: …

Lån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, undtagen lån til boligkøb (tusinde EUR)

 

Lån til ikke-finansielle selskaber

Lån til husholdninger (herunder non-profit institutioner rettet mod husholdninger) undtagen lån til boligkøb

 

 

Post

Formel

Validering

Primære aggregater

1

Udestående beløb vedrørende godkendte lån ultimo måneden, der går forud for starten af indberetningsperioden …

0

0

1

1 = 1.1 – 1.2 (+ 1.3)

 

2

Godkendt nettolångivning i indberetningsperioden …

0

0

2

2 = 2.1 – 2.2

 

3

Tilpasninger af de udestående beløb: reduktioner (–) og stigninger (+) …

0

0

3

3 = 3.1 + 3.2

 

4

Udestående beløb vedrørende godkendte lån ved udgangen af indberetningsperioden …

0

0

4

4 = 4.1 – 4.2 (+ 4.3)

4 + 1 + 2 = 3

Underliggende poster

Udestående beløb vedrørende godkendte lån ultimo måneden, der går forud for starten af indberetningsperioden

1.1

Udestående beløb på balancen …

 

 

1,1

 

 

1.2

Udestående beløb vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen …

 

 

1,2

 

 

1.3

Udestående hensættelser mod godkendte lån (*)

 

 

1,3

 

 

Godkendt nettolångivning i indberetningsperioden

2.1

Brutto långivning …

 

 

2,1

 

 

2.2

Tilbagebetalinger …

 

 

2,2

 

 

Tilpasning af udestående beløb: reduktioner (–) og stigninger (+)

3.1

Afhændelser og erhvervelser af lån og andre overførsler af lån i indberetningsperioden …

0

0

3,1

3.1 = 3.1A + 3.1B + 3.1C

 

3.1A

Nettostrømme af lån, som er securitiserede, med en indvirkning på lånebeholdninger …

 

 

3.1A

 

 

3.1B

Nettostrømme af lån, som på anden måde er overført, med en indvirkning på lånebeholdninger …

 

 

3.1B

 

 

3.1C

Nettostrømme af lån, som er securitiserede eller på anden måde er overført, uden indvirkning på lånebeholdningerne …

 

 

3.1C

 

 

3.2

Andre tilpasninger …

0

0

3,2

3.2 = 3.2A + 3.2B + 3.2C

 

3.2A

Værdiændringer som følge af valutakursændringer …

 

 

3.2A

 

 

3.2B

Afskrivning/nedskrivning …

 

 

3.2B

 

 

3.2C

Omklassifikationer …

 

 

3.2C

 

 

Udestående beløb vedrørende godkendte lån ved udgangen af indberetningsperioden

4.1

Udestående beløb på balancen …

 

 

4,1

 

 

4.2

Udestående beløb vedrørende lån, som er securitiserede eller på anden måde overført, men som ikke er ophørt med at være indregnet på balancen …

 

 

4,2

 

 

4.3

Udestående hensættelser mod godkendte lån (*)

 

 

4,3

 

 


(1)  De begrebsmæssige rammer, der ligger til grund for indberetningskravene, forbliver uændret i forhold til rammerne, der er specificeret i afgørelse ECB/2014/34.

(2)  I datarapporterne omfatter »husholdninger« non-profit institutioner rettet mod husholdninger.

(3)  Jf. »Manual on MFI balance sheet statistics«, ECB, april 2012, som findes på http://www.ecb.europa.eu. Navnlig afsnit 2.1.4, s. 76, der omhandler den statistiske indberetning af lån.

(4)  Denne undtagelse har konsekvenser for indberetningen af data om afskrivninger og nedskrivninger, som præciseret nedenfor.

(5)  Denne tegnkonvention (som er modsat kravene i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)) er konsistent med det generelle krav vedrørende tilpasningsdata, som specificeret ovenfor — dvs. virkninger, der medfører stigninger eller reduktioner i udestående beløb, som skal indberettes med henholdsvis positivt eller negativt fortegn.

(6)  Forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) tillader, at MFI'er indberetter erhvervede lån til deres transaktionsværdi, så længe dette udgør en national praksis, som anvendes af alle MFI'er, der er residente i landet. I sådanne tilfælde kan der opstå komponenter i værdiændringen, der skal indberettes under post 3.2B.

(7)  ECB's referencekurs bør anvendes. Jf. pressemeddelelse af 8. juli 1998, »Setting-up of common market standards«, der findes på ECB's websted, www.ecb.europa.eu.

(8)  Dette krav adskiller sig fra indberetningskravene i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

(9)  Dette krav er det samme som de oplysninger, der skal indberettes af MFI'er, som registrerer lån fratrukket hensættelser i henhold til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

(*)  Gælder kun i de tilflæde, hvor lån indberettes efter hensættelser, jf. indberetningsinstrukserne for yderligere detaljer.


Op