(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) har anvendt Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) (2) til at pålægge sanktioner inden for sine forskellige kompetenceområder, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Unionens monetære politik, betalingssystemernes funktion og indsamlingen af statistisk information.

(2)

I henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (3) er ECB berettiget til at pålægge de kreditinstitutter, som den fører tilsyn med, administrative økonomiske bøder, når disse institutter ikke overholder et krav i umiddelbart gældende EU-ret, og sanktioner, når de ikke overholder ECB-forordninger eller -afgørelser.

(3)

ECB har vedtaget forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4), der yderligere specificerer procedurerne for ECB's, de kompetente nationale myndigheders og de udpegede nationale myndigheders udførelse af deres tilsynsopgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. Forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) indeholder bestemmelser om procedurerne for ECB's og de kompetente nationale myndigheders pålæggelse af administrative sanktioner på det tilsynsmæssige område.

(4)

ECB har vedtaget henstilling ECB/2014/19 (5) for at fastsætte en sammenhængende ordning for ECB's pålæggelse af sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 og forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17).

(5)

Forordning (EF) nr. 2157/1999 bør præciseres således, at den kun finder anvendelse, når ECB pålægger sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine ikke-tilsynsmæssige centralbankopgaver, mens forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) finder anvendelse, når ECB pålægger administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

(6)

ECB bør tage hensyn til alvorligheden af den påtænkte sanktion, når de proceduremæssige regler, der finder anvendelse ved indledningen og gennemførelsen af overtrædelsesproceduren i forordning (EF) nr. 2532/98, specificeres yderligere.

(7)

Forordning (EF) nr. 2157/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

En ny artikel 1a indsættes efter artikel 1:

»Artikel 1a

Anvendelsesområde

Denne forordning finder kun anvendelse på de sanktioner, som ECB kan pålægge i forbindelse med udførelsen af sine ikke-tilsynsmæssige centralbankopgaver. Den finder ikke anvendelse på de administrative sanktioner, som ECB kan pålægge i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.«

2)

En ny artikel 1b indsættes efter artikel 1a:

»Artikel 1b

Uafhængig undersøgelsesenhed

1.   For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 2, og om beføjelserne i artikel 3 skal udøves, opretter ECB en intern uafhængig undersøgelsesenhed (herefter »undersøgelsesenhed«) bestående af efterforskere, som udfører deres undersøgelsesfunktioner uafhængigt af Direktionen og Styrelsesrådet, og som ikke deltager i Direktionens og Styrelsesrådets drøftelser.

2.   Hvis ECB finder, at der er grund til at formode at en eller flere overtrædelser finder eller har fundet sted, henvises sagen til Direktionen.

3.   Hvis Direktionen finder, at den relevante sanktion vil overskride tærsklen i artikel 10, stk. 1, finder den forenklede procedure i artikel 10 ikke anvendelse, og Direktionen henviser sagen til undersøgelsesenheden. Undersøgelsesenheden træffer beslutning om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure.

4.   Alle henvisninger til ECB i artikel 2-4, artikel 5, stk. 1-3, og artikel 6 skal læses som en henvisning til ECB's undersøgelsesenhed, eller hvor den forenklede procedure i henhold til artikel 10 finder anvendelse, til Direktionen.

5.   Henvisningerne i denne artikel berører ikke den kompetente nationale centralbanks kompetence til at indlede en overtrædelsesprocedure og til at foretage en undersøgelse i henhold til denne forordning.«

3)

Artikel 2, stk. 1, erstattes af følgende:

»1.   Der kan kun indledes én overtrædelsesprocedure mod det samme foretagende baseret på de samme faktiske omstændigheder. Derfor kan hverken ECB eller den kompetente nationale centralbank træffe beslutning om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure, før de har informeret og konsulteret hinanden.«

4)

Artikel 2, stk. 3, erstattes af følgende:

»3.   Det er tilladt ECB eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbank efter anmodning at bistå og samarbejde med den anden part ved gennemførelsen af en overtrædelsesprocedure og navnlig at fremsende alle de oplysninger, der måtte anses for relevante.«

5)

En ny artikel 7a indsættes efter artikel 7:

»Artikel 7a

Fremlæggelse af et forslag for Direktionen

1.   Hvis undersøgelsesenheden eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbank, efter at overtrædelsesproceduren er afsluttet, er af den opfattelse, at det pågældende foretagende bør pålægges en sanktion, skal den fremlægge et forslag for Direktionen, der fastslår, at det pågældende foretagende har begået en overtrædelse og specificerer størrelsen af den sanktion, der påtænkes pålagt.

2.   Den undersøgende enhed eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbank baserer udelukkende sit forslag på de faktiske omstændigheder og påklagede forhold, som det pågældende foretagende har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger om.

3.   Hvis Direktionen finder, at det dossier, som undersøgelsesenheden eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbank har fremlagt, er ufuldstændigt, kan den tilbagevise dossiet til undersøgelsesenheden eller den kompetente nationale centralbank vedlagt en begrundet anmodning om yderligere oplysninger.

4.   Hvis Direktionen på grundlag af et fuldstændigt dossier er enig med undersøgelsesenhedens eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbanks forslag om at pålægge det pågældende foretagende en sanktion, vedtager den en afgørelse i overensstemmelse med det forslag, som undersøgelsesenheden eller den kompetente nationale centralbank har fremlagt.

5.   Hvis Direktionen på grundlag af et fuldstændigt dossier finder, at de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i undersøgelsesenhedens eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbanks forslag ikke synes at udgøre tilstrækkeligt bevis for en overtrædelse, kan Direktionen vedtage en afgørelse om at lukke sagen.

6.   Hvis Direktionen på grundlag af et fuldstændigt dossier er enig i, at det pågældende foretagende i henhold til undersøgelsesenhedens eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbanks forslag har begået en overtrædelse, men uenig i den foreslåede sanktion, vedtager den en afgørelse, der specificerer en passende sanktion.

7.   Hvis Direktionen på grundlag af et fuldstændigt dossier ikke er enig i undersøgelsesenhedens eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbanks forslag, men konkluderer, at det pågældende foretagende har begået en anden overtrædelse, eller at der er et andet faktuelt grundlag for undersøgelsesenhedens eller, alt efter omstændighederne, den kompetente nationale centralbanks forslag, underretter den skriftligt det pågældende foretagende herom og om de påklagede forhold.

8.   Direktionen vedtager en afgørelse, der fastslår, hvorvidt det pågældende foretagende har begået en overtrædelse eller ej, og specificerer sanktionen, såfremt en sådan skal pålægges. Afgørelser vedtaget af Direktionen baserer sig udelukkende på faktiske omstændigheder og påklagede forhold, som det pågældende foretagende har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger om.«