Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52012AB0056

    Udtalelse fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 18. juli 2012 om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem til Direktionen for Den Europæiske Centralbank (CON/2012/56)

    EUT C 218 af 24.7.2012, s. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.7.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 218/3


    UDTALELSE FRA STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

    af 18. juli 2012

    om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem til Direktionen for Den Europæiske Centralbank

    (CON/2012/56)

    2012/C 218/04

    Indledning og retsgrundlag

    Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 16. juli 2012 en anmodning fra formanden for Det Europæiske Råd om en udtalelse om Rådets henstilling af 10. juli 2012 (1) om udnævnelse af et medlem til Direktionen for Den Europæiske Centralbank.

    ECB's Styrelsesråds kompetence til at afgive udtalelse har hjemmel i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    Generelle bemærkninger

    1.

    Rådets henstilling, som er fremsendt til Det Europæiske Råd, og som Europa-Parlamentet og ECB's Styrelsesråd anmodes om at afgive udtalelse om, henstiller, at Yves MERSCH udnævnes som medlem af ECB's Direktion for en embedsperiode på otte år.

    2.

    Styrelsesrådet for ECB er af den opfattelse, at den foreslåede kandidat er en person, som er værdig i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller bankvæsen, i overensstemmelse med kravene i traktatens artikel 283, stk. 2.

    3.

    ECB's Styrelsesråd har ingen indvendinger imod Rådets henstilling om at udnævne Yves MERSCH som medlem af ECB's Direktion.

    Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. juli 2012.

    Mario DRAGHI

    Formand for ECB


    (1)  Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.


    Op