EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52005HB0009

Den Europæiske Centralbanks henstilling af 20. maj 2005 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank (ECB/2005/9)

EUT C 151 af 22.6.2005, s. 29–29 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

22.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/29


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 20. maj 2005

til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank

(ECB/2005/9)

(2005/C 151/08)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 27.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for De Nederlandsche Banks (i det følgende benævnt »DNB«) nuværende eksterne revisor er udløbet og vil ikke blive fornyet. Det er derfor nødvendigt at udnævne en ekstern revisor fra regnskabsåret 2005.

(3)

DNB har valgt Josephus Andreas Nijhuis, statsautoriseret revisor og formand for direktionen for PricewaterhouseCoopers BV, i sin personlige egenskab, som sin eksterne revisor for regnskabsåret 2005, og efter ECB's opfattelse opfylder den valgte revisor de nødvendige betingelser for udnævnelse.

(4)

Den eksterne revisors mandat vil være for et ikke nærmere fastsat tidsrum, under forbehold af godkendelse hvert år,

VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:

Det henstilles, at Josephus Andreas Nijhuis, statsautoriseret revisor og formand for direktionen for PricewaterhouseCoopers BV, udnævnes personligt som ekstern revisor for DNB fra regnskabsåret 2005, for et ikke nærmere fastsat tidsrum, under forbehold af fornyet godkendelse hvert år.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 20. maj 2005.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


Op