DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS STYRELSESRÅD HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information ( 1 ), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4, og

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1) »rapporteringsenheder«, »deltagende medlemsstat«, »resident« og »med hjemsted i«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

2) »husholdninger og ikke-finansielle selskaber«: alle ikke-finansielle sektorer bortset fra offentlig forvaltning og service, som defineret i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) 1995, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab ( 2 ). De omfatter husholdningssektoren og sektoren for nonprofit-institutioner rettet mod husholdningerne (S.14 og S.15 under ét) og den ikke-finansielle selskabssektor (S.11)

3) »kreditinstitutter og andre institutioner«: alle MFI'er bortset fra centralbanken og pengemarkedsforeninger, således som de kan identificeres i overensstemmelse med de klassifikationsprincipper, der fremgår af afsnit I i del 1 i bilag I til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance for monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren) (ECB/2001/13) ( 3 )

4) »MFI-rentestatistik«: statistik over de rentesatser, som residente kreditinstitutter og andre institutioner anvender for euro-denominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, residente i de deltagende medlemsstater

5) »den potentielle rapporteringspopulation«: residente kreditinstitutter og andre institutioner, som modtager euro-denominerede indlån og yder euro-denominerede udlån til husholdninger og/eller ikke-finansielle selskaber, der er residente i de deltagende medlemsstater.

2. Hver NCB udvælger sine rapporteringsenheder blandt de kreditinstitutter og andre institutioner fra den potentielle rapporteringspopulation, som er residente i samme deltagende medlemsstat som NCB'en.

3. Ved udvælgelsen af rapporteringsenhederne skal NCB'erne enten foretage en totaltælling eller udtage en stikprøve efter de kriterier, der specificeres i de følgende afsnit.

4. Ved en totaltælling stiller NCB'erne krav om, at alle residente kreditinstitutter og andre institutioner i den potentielle rapporteringspopulation indberetter rentestatistik for monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren). De variable, der skal indsamles ved totaltælling, er rentesatser og beløb for nye forretninger og rentesatser på udestående forretninger.

5. Ved en stikprøve skal kun de fra den potentielle rapporteringspopulation udvalgte kreditinstitutter og andre institutioner foretage indberetning. De variable, der skal estimeres ud fra stikprøven, er rentesatser og beløb for nye forretninger og rentesatser for udestående forretninger. Disse variable benævnes stikprøvevariable. For at minimere risikoen for, at resultaterne af stikprøvevariablene afviger fra de sande — men ukendte — variabelværdier i den potentielle rapporteringspopulation, skal stikprøven udtages således, at den er repræsentativ for den potentielle rapporteringspopulation. I MFI-rentestatistikken betragtes en stikprøve som repræsentativ, hvis alle de karakteristika, der er relevante for MFI-rentestatistikken, og som karakteriserer den potentielle rapporteringspopulation, også afspejles i stikprøven. Ved udtagning af den initiale stikprøve kan NCB'erne ved tilrettelæggelsen af stikprøveplanen bruge passende tilnærmelser og modeller, baseret på eksisterende kildematerialer, selv om disse ikke er i fuldkommen overensstemmelse med forordningens definitioner.

6. For at sikre, at stikprøven er repræsentativ, skal NCB'er, der vælger at basere MFI-rentestatistikken på en stikprøve, foretage en passende stratificering af den potentielle rapporteringspopulation, inden der udtages rapporteringsenheder. Stratificering indbærer, at den potentielle rapporteringspopulation N underopdeles i delpopulationer eller strata N1, N2, N3,……, NL. Disse delpopulationer eller strata må ikke overlappe hinanden og skal tilsammen udgøre hele den potentielle rapporteringspopulation:

7. NCB’erne definerer stratificeringskriterier, der gør det muligt at danne homogene strata ved en underopdeling af den potentielle rapporteringspopulation. Strata betragtes som homogene, hvis summen af variansen på stikprøvevariablerne er betydeligt mindre end den samlede varians i hele den faktiske rapporteringspopulation ( 4 ). Stratificeringskriterierne er knyttet til MFI-rentestatistikken, dvs. at der er en forbindelse mellem stratificeringskriterierne og de rentesatser og beløb, der skal estimeres på grundlag af stikprøven.

8. NCB'er, der vælger at bruge en stikprøve, definerer mindst ét stratificeringskriterium for derved at sikre, at stikprøven af kreditinstitutter og andre institutioner er repræsentativ for den pågældende deltagende medlemsstat, og at stikprøvefejlen er lille. Ideelt set skal NCB'erne definere et hierarkisk sæt af stratificeringskriterier. Disse kriterier skal tage hensyn til nationale forhold og dermed være specifikke for hver enkelt deltagende medlemsstat.

9. Når alle strata er defineret, sker udvælgelsen af rapporteringsenheder ved enkelttrins stikprøveudvælgelse. Først på dette trin udvælges rapporteringsenhederne fra den potentielle rapporteringspopulation. Der skal ikke foretages nogen midlertidig udvælgelse.

10. Den nationale stikprøve skal som minimum være så stor, at den maksimale tilfældige fejl ( 5 ) for rentesatser på nye forretninger i gennemsnit for alle instrumentkategorier ikke overstiger 10 basispoint på et 90 % konfidensniveau ( 6 ). Overensstemmelse med dette krav godtgøres enten direkte ved hjælp af passende data eller — hvis sådanne data ikke foreligger — ved at antage, at stikprøven er tilstrækkelig stor til, at kravet er opfyldt, hvis et af følgende kriterier er opfyldt

11. Ved »passende data« forstås data, der er tilstrækkeligt detaljerede og knyttet til MFI-rentestatistikken i den forstand, at de undersøgelser, som data stammer fra, bygger på definitioner, der er konsistente med MFI-rentestatistikken. Sådanne data har muligvis ikke foreligget for NCB'erne før indførelse af MFI-rentestatistikken og rapporteringsenhedernes første dataleverancer.

12. Mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse refererer både til den initiale stikprøve og til stikprøven, efter at den er vedligeholdt som defineret i afsnit 21. På grund af fusioner og ophør kan stikprøvestørrelsen være blevet formindsket over tiden frem til den næste vedligeholdelsesperiode.

13. NCB'erne kan udvælge flere rapporteringsenheder end defineret i mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse, især hvor dette på grund af strukturen af det nationale finansielle system er nødvendigt for at øge repræsentativiteten af den nationale stikprøve.

14. Der skal være konsistens mellem antallet af kreditinstitutter og andre institutioner i den potentielle rapporteringspopulation og mindstekravet til stikprøvens størrelse. NCB'erne kan tillade, at kreditinstitutter og andre institutioner, der er residente i den samme deltagende medlemsstat, og som optræder hver for sig på MFI-listen, som etableret og vedligeholdt i overensstemmelse med klassifikationsprincipperne i del 1, første afsnit, af bilag I i Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance for de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren) (ECB/2001/13) ( 7 ), indberetter til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe. Gruppen bliver en nominel rapporteringsenhed. Det er ensbetydende med, at gruppen indberetter MFI-rentestatistik, som havde der været tale om én enkelt MFI, dvs. der indberettes én gennemsnitsrente pr. instrumentkategori dækkende gruppen i stedet for en sats for hver enkelt MFI omfattet af MFI-listen. Samtidig betragtes kreditinstitutterne og andre institutioner i gruppen fortsat som enkelte institutioner, både i den potentielle rapporteringspopulation og i stikprøven.

15. Efter de nationale strata er defineret i overensstemmelse med afsnit 6 og 7, og den nationale stikprøvestørrelse n er fastlagt i overensstemmelse med afsnit 10, udtager NCB'er, der har valgt at indberette på grundlag af en stikprøve, stikprøven ved at udvælge de faktiske rapporteringsenheder fra hvert stratum. Den totale, nationale stikprøvestørrelse n er summen af stikprøverne n1, n2, n3, …, nL fra de enkelte strata:

16. Den enkelte NCB træffer beslutning om den bedste fordeling af den nationale stikprøvestørrelse n på strataene. Således definerer hver enkelt NCB, hvor mange rapporteringsenheder nh, der skal udvælges fra mængden af kreditinstitutter og andre institutioner Nh i hvert stratum. Stikprøveforholdet nh/Nh for hvert stratum h gør det muligt at estimere variansen i hvert stratum. Det betyder, at der udvælges mindst to rapporteringsenheder fra hvert stratum.

17. Ved udvælgelsen af faktiske rapporteringsenheder fra hvert stratum skal NCB'erne enten medtage alle institutioner i hvert stratum, foretage en tilfældig udvælgelse eller udvælge de største institutioner i hvert stratum. Såfremt der foretages en tilfældig udvælgelse, skal den tilfældige udvælgelse af institutionerne inden for hvert stratum enten ske med samme sandsynlighed for alle institutionerne eller med sandsynligheder svarende til institutionernes størrelse. NCB'erne kan også vælge at medtage alle institutioner i nogle strata, foretage tilfældig udvælgelse fra andre strata samt foretage udvælgelse af de største institutioner fra øvrige strata.

18. Oplysninger om størrelsen af det enkelte kreditinstitut eller anden institution i den potentielle rapporteringspopulation kan indhentes fra MFI-balancestatistikken, der indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13). NCB'erne anvender de samlede euro-denominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i de deltagende medlemsstater, dvs. den del af balancerne, der er relevant for MFI-rentestatistikken, eller en god tilnærmelse.

19. MFI-rentestatistikken skal baseres på udvælgelse uden tilbagelægning, dvs. hvert kreditinstitut eller anden institution i den potentielle rapporteringspopulation skal kun kunne udvælges én gang.

20. Såfremt en NCB vælger totaltælling af alle kreditinstitutter og andre institutioner i et stratum, kan NCB’en udtage en stikprøve i det pågældende stratum på filialniveau. Forudsætningen herfor er, at NCB’en har en komplet liste over filialer, som dækker hele virksomhedsområdet for kreditinstitutterne og andre institutioner inden for det pågældende stratum, samt passende data til at beregne variansen af rentesatser på nye forretninger i forhold til husholdninger og ikke-finansielle selskaber på tværs af filialer. Ved udvælgelse og vedligeholdelse af filialer gælder alle de krav, som fremgår af dette bilag. De udvalgte filialer bliver nominelle rapporteringsenheder med alle de rapporteringskrav, som er defineret i bilag II. Denne procedure berører ikke den forpligtelse til at være rapporteringsenhed, der påhviler de kreditinstitutter og andre institutioner, hvortil filialerne hører.

21. NCB'er, der vælger at bruge en stikprøve, skal sikre, at stikprøven forbliver repræsentativ over tiden.

22. Derfor skal NCB'erne mindst en gang om året kontrollere stikprøvens repræsentativitet. Hvis der er sket signifikante ændringer i den potentielle rapporteringspopulation, skal disse afspejles i stikprøven, efter den årlige kontrol er gennemført.

23. Med mindst to års interval skal NCB'erne gennemføre en regelmæssig vurdering af stikprøven, hvorved der tages hensyn til nytilkomne institutioner til den potentielle rapporteringspopulation og afgang fra den potentielle og faktiske rapporteringspopulation tillige med andre ændringer af rapporteringsenhedernes karakteristika. NCB'erne kan dog kontrollere og supplere stikprøven hyppigere.

24. For at forblive repræsentativ for den potentielle rapporteringspopulation skal stikprøven over tiden justeres for nytilkomne institutioner til den potentielle rapporteringspopulation. NCB'erne skal derfor udtage en stikprøve nb fra populationen af alle nytilkomne institutioner Nb. Den supplerende udvælgelse af tilkomne institutioner nb fra den samlede population af tilkomne institutioner Nb betegnes supplerende udvælgelse over tid.

25. Stikprøven skal også justeres for afgang fra den potentielle og faktiske rapporteringspopulation over tiden. Det er ikke nødvendigt med justeringer, hvis der er proportionalitet mellem afgangen fra den potentielle rapporteringspopulation Nd og afgangen fra stikprøven nd (tilfælde 1). Hvis der er institutioner, der forlader den potentielle rapporteringspopulation, og disse institutioner ikke indgår i stikprøven, bliver stikprøven for stor i forhold til den potentielle rapporteringspopulation (tilfælde 2). Hvis der er flere institutioner, der forlader stikprøven, end der er institutioner, der forlader den potentielle rapporteringspopulation, bliver stikprøven med tiden for lille og vil muligvis ikke længere være repræsentativ (tilfælde 3). I tilfælde 2 og 3 skal de vægte, der er knyttet til hver institution i stikprøven, justeres ved en anerkendt statistisk metode inden for stikprøveteori. Den vægt, der er knyttet til den enkelte rapporteringsenhed, er den reciprokke værdi af rapporteringsenhedens udvælgelsessandsynlighed og er dermed lig den opregningsfaktor, der skal anvendes ved opregning fra stikprøven til hele populationen. I tilfælde 2, hvor stikprøven er relativt for stor i forhold til populationen, skal der ikke fjernes rapporteringsenheder fra stikprøven.

26. Stikprøven skal justeres for ændringer i rapporteringsenhedernes karakteristika over tiden. Sådanne ændringer kan forekomme på grund af fusioner, spaltninger, institutionernes vækst, osv. Der kan også være tale om, at nogle rapporteringsenheder skifter stratum. Som i tilfælde 2 og 3 for afgang skal stikprøven justeres ved en anerkendt statistisk metode inden for stikprøveteori, og der skal tildeles nye udvælgelsessandsynligheder og vægte.

27. For at sikre konsistens mellem MFI-rentestatistikken for udestående forretninger for indlån og udlån og for nye forretninger for indlån og udlån skal de NCB'er, der vælger at bruge en stikprøve, sikre, at der indberettes til begge statistikker fra de samme rapporteringsenheder. NCB'erne kan også vælge at bruge en stikprøve for en del af MFI-rentestatistikken og en totaltælling for resten. NCB'erne må derimod ikke bruge to eller flere forskellige stikprøver.

28. NCB'erne behøver ikke i deres stikprøveprocedure at dække alle produkter, der eksisterer på nationalt plan. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de involverede beløb er meget små. Hvis en instrumentkategori kun udbydes af én institution, skal denne institution følgelig indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en deltagende medlemsstat på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men efterfølgende er blevet introduceret af en institution, skal denne institution tages med i stikprøven i forbindelse med den følgende repræsentativitetskontrol. Når der opstår et nyt finansielt produkt, skal stikprøvens institutioner medtage det i deres næste indberetning, da alle rapporteringsenheder er forpligtet til at indberette om alle deres produkter.

1. Den rente, som rapporteringsenhederne indberetter for alle instrumentkategorier af indlån og udlån for nye forretninger og udestående forretninger, er den annualiserede, aftalte rentesats (AAR). Denne defineres som den indlånsrente eller udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, omregnet til procent pro anno. Den annualiserede, aftalte rentesats omfatter alle rentebetalinger på indlån og udlån, men ikke eventuelle andre omkostninger. Disagio, defineret som forskellen mellem udlånets nominelle værdi og det beløb, kunden modtager (provenuet), betragtes som en rentebetaling på aftaletidspunktet ►C1  (tidspunkt t0) ◄ og indgår derfor i beregningen af AAR.

2. Hvis tilskrivningen af den rente, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, finder sted med faste intervaller gennem året, for eksempel månedligt eller kvartalsvist frem for årligt, annualiseres den aftalte rentesats ved hjælp af følgende formel til udledning af AAR:

x = 1 + r ag n n – 1

hvor:

3. De nationale centralbanker (NCB'er) kan pålægge rapporteringsenhederne, at de for visse eller alle indlåns- og udlånsinstrumenter for så vidt angår nye forretninger og udestående forretninger indberetter den effektive rente, snævert defineret (NDER), i stedet for AAR. NDER defineres som den rentesats, der på årsbasis gør, at nutidsværdierne af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser bortset fra andre omkostninger (indlån eller udlån, betalinger eller tilbagebetalinger, rentebetalinger) i henhold til kontrakten mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab bliver lige store. NDER er identisk med den rentekomponent, der indgår i opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (APRC), således som disse er defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF ( 8 ). Den eneste forskel mellem NDER og AAR er den underliggende metode til annualisering af rentesatsen. Ved beregning af NDER bruges en iterativ tilnærmelse, og NDER kan derfor beregnes for alle typer af indlån og udlån, mens AAR beregnes på grundlag af den beregningsformel, der er angivet i afsnit 2, og dermed kun kan beregnes for indlån og udlån med rentetilskrivning med faste intervaller gennem året. Alle andre krav er identiske, hvilket betyder, at resten af dette bilag vedrørende AAR også gælder for NDER.

4. De rentestrømme, der indgår i beregningen af AAR, afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån. Hvis det beløb, der betales af den ene part, afviger fra det beløb, der modtages af den anden, er det det beløb, der modtages eller betales af rapporteringsenheden, der skal indgå i rentestatistikken for de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren).

5. I overensstemmelse med dette princip opgøres rentesatser på bruttobasis før skat, idet før-skat renterne afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån.

6. Det gælder endvidere, at rentesubsidier, som tredjepart yder husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, ikke medtages ved beregning af rentebetalingerne, fordi rapporteringsenheden hverken betaler eller modtager subsidiet.

7. Favørrenter, som rapporteringsenheden yder til sine egne ansatte, indgår i MFI-rentestatistikken.

8. Hvor rentebetalingerne er underkastet administrativ regulering, f.eks. i form af rentelofter eller forbud mod forrentning af indlån på anfordring, afspejler MFI-rentestatistikken disse reguleringer. Alle ændringer i den administrative regulering, f.eks. i form af ændringer i administrativt fastsatte rentesatser eller rentelofter, vises i MFI-rentestatistikken som ændringer i rentesatserne.

9. For nye forretninger, for så vidt angår forbrugerkreditter og udlån til husholdninger til boligkøb, indberetter rapporteringsenhederne, ud over AAR, APRC, dvs.

10. APRC omfatter de »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit« som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF. De samlede kreditomkostninger består dels af en rentekomponent, dels af et element, der dækker andre med kreditaftalen forbundne omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser, kreditforsikring osv.

11. Indholdet af det element, der dækker andre omkostninger, kan variere fra land til land, fordi definitionerne i direktiv 2008/48/EF fortolkes forskelligt, og fordi de nationale finansielle systemer er forskellige, ligesom de procedurer, der følges ved sikring af udlån, varierer fra land til land.

12. Rapporteringsenhederne lægger et standardår på 365 dage til grund ved beregningen af AAR, dvs. at der ses bort fra skudår.

13. Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for såvel udestående forretninger som for nye forretninger.

14.  Udestående forretninger defineres som saldoen på alle indlån hos rapporteringsenheden fra husholdninger og ikke-finansielle selskaber og saldoen på alle udlån, ydet af rapporteringsenheden til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber.

15. Rentesatsen på udestående forretninger angiver det vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på indlåns- og udlånssaldi i de relevante instrumentkategorier på referencetidspunktet, således som dette er defineret i afsnit 26. Den vejede gennemsnitsrente er summen af AAR multipliceret med de hertil svarende udestående forretninger og divideret med de samlede udestående forretninger. Den omfatter alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

16. Uerholdelige lån indgår ikke i de vejede gennemsnitsrentesatser. Uerholdelige lån defineres i overensstemmelse med bilag II til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) ( 10 ). Det samlede beløb for et lån, der helt eller delvist er klassificeret som et uerholdeligt lån, indgår ikke i rentestatistikken. Udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsrenten, dvs. gældssanering af debitorer med økonomiske problemer, indgår heller ikke i rentestatistikken.

17. Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort (forlænget kredit og rentefri kredit), revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 42 til 45 og 51, omfatter begrebet nye forretninger den samlede saldo. Følgelig skal debet- eller kreditsaldoen på referencetidspunktet, som defineret i afsnit 29, anvendes som indikator for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk.

18. Rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk afspejler den vejede gennemsnitsrente for saldi på disse konti pr. referencetidspunktet som defineret i afsnit 29. De omfatter de balanceførte positioner for alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

19. For at beregne MFI-rentesatserne på konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, sondrer rapporteringsenhederne mellem de perioder, hvor kontiene er i debet og de perioder, hvor kontiene er i kredit. Rapporteringsenhederne indberetter de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i kredit, som renter på indlån på anfordring og de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i debet, som renter på overtræk. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

20. De følgende afsnit 21 til 25 vedrører tidsindskud, genkøbsforretninger og alle udlån bortset fra revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 42 til 45 og 51.

21.  Nye forretninger defineres som enhver ny aftale mellem en husholdning eller et ikke-finansielt selskab og rapporteringsenheden. Nye forretninger omfatter:

Aftaler om indlån og udlån, der indeholder en automatisk forlængelse af mellemværendet — dvs. en forlængelse, der sker uden husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken, og som ikke er betinget af en genforhandling af aftalens vilkår og betingelser, herunder af rentesatsen — betragtes ikke som nye forretninger.

22. Rentesatsen på nye forretninger angiver for de relevante instrumentkategorier det vejede gennemsnit af de rentesatser for nye aftaler for så vidt angår indlån og udlån, der er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdninger eller ikke-finansielle selskaber i referenceperioden, således som defineret i afsnit 32.

23. Ændringer i rentesatsen på variabelt forrentede mellemværender, hvor rentesatsen automatisk justeres af rapporteringsenheden, er ikke nye aftaler og skal derfor heller ikke betragtes som nye forretninger. For bestående aftaler indgår sådanne ændringer i den variable rentesats derfor ikke i beregningen af rentesatsen for nye forretninger, men alene i gennemsnitsrentesatsen for udestående forretninger.

24.  ►C1  En ændring på tidspunkt t1 af en fast rentesats til en variabel rentesats (eller omvendt) i kontraktens løbetid, som er aftalt ved kontraktperiodens start (t0), betragtes ikke som en ny aftale, men som en del af de vilkår og betingelser, der blev aftalt på tidspunkt t0. Det betragtes derfor ikke som nye forretninger. ◄

25. Bortset fra revolverende lån og overtræk anses en husholdning eller et ikke-finansielt selskab normalt for at have optaget lånet med dets fulde beløb ved kontraktperiodens start. I stedet for at hæve det fulde beløb ved kontraktperiodens start (tidspunkt t0) kan en husholdning eller et ikke-finansielt selskab dog trække på et udlån i trancher på tidspunkt t1, t2, t3, etc. Det forhold, at låneprovenuet udbetales i trancher, er irrelevant for MFI-rentestatistikken. Den aftale, der på tidspunkt t0 er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, og som inkluderer en aftale om det fulde lånebeløb og om rentesatsen, er omfattet af MFI-rentestatistikken over nye forretninger.

26. På nationalt niveau bestemmer NCB'erne, om MFI-rentesatserne på udestående forretninger — dvs. indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1 — skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo-observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

27. Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som et øjebliksbillede af ultimo-månedens observationer, beregnes som de vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på saldiene på indlånskonti og udlånskonti, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for alle husholdningers og ikke-finansielle selskabers indlån og udlån og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken over udestående forretninger, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

28. Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, beregnes som brøker med referencemånedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti i brøkens nævner. Ved referencemånedens udløb indberetter rapporteringsenheden for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og referencemånedens gennemsnitlige saldi på indlånskonti og udlånskonti. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved referencemånedens udgang. Referencemånedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti beregnes ideelt som dag-til-dag gennemsnit af månedens saldi. Som minimum beregnes månedens gennemsnitssaldo for volatile instrumentkategorier på grundlag af daglige balancetal, dvs. i det mindste indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk. For alle andre instrumentkategorier beregnes månedens gennemsnitssaldo på grundlag af balancer, trukket ugentligt eller hyppigere. I en overgangsperiode af højst to års varighed kan observationer pr. ultimo måneden accepteres for lån med en løbetid på over fem år.

29. NCB'erne fastlægger, om MFI-rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 som beskrevet i tillæg 2, skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

30. Svarende til opgørelsen af rentesatserne for udestående forretninger i tillæg 1opgøres rentesatserne på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk som følger:

31. Hvad angår konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, er det, hvis MFI-rentesatserne opgøres som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, udelukkende saldoen på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden, der ligger til grund for afgørelsen af, om kontoen er et indlån på anfordring eller et overtræk i den pågældende måned. Hvis MFI-rentesatserne opgøres som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, foretages klassifikationen af kontoen som indlånskonto eller udlånskonto på grundlag af den daglige ultimosaldo. Herefter beregnes et dag-til-dag gennemsnit af kreditsaldiene og et dag-til-dag gennemsnit af debetsaldiene for på det grundlag at opgøre månedens gennemsnitlige saldo, der udgør nævneren i den brøk, der anvendes ved beregning af den implicitte sats. Endvidere skelnes der ved opgørelse af brøkens tæller mellem påløbne renter på indlånskonti og påløbne renter på udlånskonti. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

32. MFI-rentesatser for nye forretninger på andre kontoformer end indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, — dvs. alle de indikatorer, der er nævnt i tillæg 2, bortset fra indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 — opgøres som periodegennemsnit. Den periode, der omfattes, er én hel måned.

33. For hver enkelt instrumentkategori opgør rapporteringsenhederne en sats for nye forretninger som det vejede gennemsnit af alle de rentesatser, der er anvendt på nye aftaler i den pågældende instrumentkategori i referencemånedens løb. Disse rentesatser, der opgøres som månedsgennemsnit, indberettes til NCB'en i det medlemsland, hvor rapporteringsenheden er resident, suppleret med oplysninger om sammensætningen af indberetningsmånedens vægtgrundlag for hver enkelt instrumentkategori. Rapporteringsenhederne skal inddrage hele månedens nye aftaler.

34. Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for udestående forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 1, og MFI-rentestatistik for nye forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 2. Som angivet i afsnit 17 er rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort rentesatserne for nye forretninger, og de er følgelig omfattet af tillæg 2. Da opgørelsesmetode og referencetidspunkt for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk imidlertid er de samme som for de øvrige indikatorer for udestående forretninger, gentages indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 fra tillæg 2 i tillæg 1.

35. En instrumentkategori, som er angivet i tillæg 1 og 2, er irrelevant på nationalt niveau i visse medlemslande, og der bortses derfor herfra, hvis residente kreditinstitutter og andre institutioner slet ikke udbyder et produkt af denne kategori til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber. Derimod skal der indberettes data, hvis der overhovedet gøres forretning i en instrumentkategori, uanset hvor beskedent forretningsomfanget måtte være.

36. For hver af de instrumentkategorier, der er defineret i tillæg 1 og tillæg 2, som er relevante for de bankforretninger, som residente kreditinstitutter og andre institutioner indgår med husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i de deltagende medlemsstater, opgøres MFI-rentestatistikken på basis af alle de rentesatser, der anvendes på alle de produkter, der hører til en af disse instrumentkategorier. Dette indebærer, at NCB'erne ikke må fastlægge en delmængde af nationale produkter inden for hver instrumentkategori, for hvilke der skal indberettes MFI-rentestatistik. I stedet indberettes der rentesatser for alle de produkter, som den enkelte rapporteringsenhed udbyder. Som det fremgår af afsnit 28 i bilag I, behøver NCB'erne ikke at dække samtlige nationale produkter i stikprøven. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de pågældende beløb er meget små. Det følger, at hvis en given instrumentkategori kun udbydes af en enkelt institution, skal denne institution indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en deltagende medlemsstat på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men et nyt produkt inden for denne kategori efterfølgende bliver introduceret af en institution, skal denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt inden for en nationalt eksisterende instrumentkategori, indberetter institutionerne i stikprøven det i den følgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder har pligt til at foretage indberetning om alle deres produkter.

37. Undtaget fra reglen om indberetning af alle rentesatser for alle produkter er renter på uerholdelige udlån og udlån til gældssanering. Som anført i afsnit 16 indgår uerholdelige udlån og udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsrenten, dvs. som anvendes over for debitorer med økonomiske problemer, ikke i MFI-rentestatistikken.

38. MFI-rentestatistikken dækker de rentesatser, der anvendes af rapporteringspopulationen. Data om indlån og udlån i andre valutaer end euro kræves ikke indberettet på deltagende medlemsstatsniveau. Dette fremgår af tillæg 1 og 2, hvor alle indikatorer refererer til indlån og udlån i euro.

39. Bortset fra genkøbsforretninger, skal alle indlån og udlån sektoropdeles i MFI-rentestatistikken. Tillæg 1 og 2 sondrer derfor mellem indikatorer i forhold til husholdningerne (inklusive non-profit-institutioner rettet mod husholdninger) ( 11 ) og i forhold til ikke-finansielle selskaber ( 12 ). Endvidere indberettes der særskilte data for personligt ejede virksomheder under husholdninger, men kun for så vidt angår nye forretninger til »andre formål«. NCB'erne kan gøre en undtagelse fra kravet om særskilt angivelse af udlån til personligt ejede virksomheder, hvis disse lån udgør mindre end 5 % af medlemsstatens samlede udlån til husholdninger, opgjort som udestående forretninger, således som disse skal beregnes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

40. Indikator 5 i tillæg 1 og indikator 11 i tillæg 2 omhandler genkøbsforretninger. Selv om forrentningen i forbindelse med genkøbsforretninger ikke er uafhængig af holdersektoren i alle deltagende medlemslande, kræves der ingen sektoropdeling af genkøbsforretninger på husholdninger og ikke-finansielle selskaber på deltagende medlemsstatsniveau. Da genkøbsforretninger må antages hovedsageligt at være meget kortfristede, kræves der heller ingen løbetidsopdeling af genkøbsforretninger på deltagende medlemsstatsniveau. MFI-renten for genkøbsforretninger henføres ikke til én sektor, men til begge sektorer under ét.

41. Indikatorerne 5 og 6 i tillæg 2 refererer til indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. På deltagende medlemsstatsniveau omfatter såvel rentesatsen som vægten af indlån med opsigelsesvarsel sådanne indlån fra såvel husholdninger som fra ikke-finansielle selskaber, dvs. begge sektorer betragtes under ét, men indlånet henføres til husholdningssektoren. På deltagende medlemsstatsniveau kræves ingen sektoropdeling.

42. Medmindre andet fremgår af de følgende afsnit 43 til 52, følger opdelingen af instrumenter i MFI-rentestatistikken og definitionen af de forskellige instrumenttyper de aktiv- og passivkategorier, der fremgår af del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

43. MFI-rentesatser på indlån på anfordring, dvs. indikatorerne 1 og 7 i tillæg 2, omfatter alle indlån på anfordring, uanset om de er rentebærende eller ej. Ikke-rentebærende indlån på anfordring indgår derfor i MFI-rentestatistikken.

44. I MFI-rentestatistikken har revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 12 og 23 i tillæg 2, samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger — f.eks. i form af særlige gebyrer — medtages ikke ved opgørelsen af AAR som defineret i afsnit 1, fordi denne type rentesats kun omfatter et udlåns egentlige renteelement. Lån, som indberettes under denne kategori, indberettes ikke under nogen anden kategori for nye forretninger.

45. I MFI-rentestatistikken har gæld på kreditkort samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Data om rentesatsen indberettes kun for forlænget kredit på kreditkort, i indikatorerne 32 og 36. Rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt, da den pr. definition er 0 %. Den udestående rentefri kredit på kreditkort er dog inkluderet som en del af MFI-rentestatistikken for udestående forretninger sammen med den udestående forlængede kredit på kreditkort. Hverken den forlængede kredit på kreditkort eller rentefri kredit på kreditkort indberettes under nogen indikator for nye forretninger.

46. I MFI-rentestatistikken omfatter nye udlån til ikke-finansielle selskaber (bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort), dvs. indikatorerne 37 til 54 i tillæg 2, alle lån bortset fra gæld på kreditkort (forlænget kredit og rentefri kredit) samt revolverende lån og overtræk til virksomheder, uanset beløbsstørrelse, mens indikatorerne 62 til 85 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. Udlån til ikke-finansielle selskaber i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån og overtræk samt rentefri kredit på kreditkort og forlænget kredit på kreditkort.

47. I MFI-rentestatistikken defineres nye forbrugerkreditter til husholdninger, dvs. indikatorerne 13 til 15, 30 og 55 til 57 i tillæg 2, som udlån, bortset fra gæld på kreditkort (rentefri kredit og forlænget kredit) samt revolverende lån og overtræk, der er ydet med det formål at finansiere personligt forbrug af varer og tjenester, mens indikatorerne 55 til 57 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. Forbrugerkredit i tillæg 1, som omfatter udestående forretninger, har samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk samt rentefri kredit og forlænget kredit på kreditkort.

48.  Udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 6 til 8 i tillæg 1 og indikatorerne 16 til 19 og 31 i tillæg 2, kan være ydet med eller uden sikkerhed, mens indikatorerne 58 til 61 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. MFI-rentestatistikken omfatter udlån med og uden sikkerhed til husholdninger til boligkøb uden sondring i indikatorerne 16 til 19 og 31. I MFI-rentestatistikken defineres nye forretninger for så vidt angår udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 16 til 19, 31 og 58 til 61 i tillæg 2, som udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, som er forlænget med boliginvestering for øje, herunder boligbyggeri, garagebyggeri og forbedring af egen bolig (istandsættelse). Udlån til husholdninger til boligkøb i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

49. I MFI-rentestatistikken defineres nye forretninger for så vidt angår udlån til husholdninger til andre formål, dvs. indikatorerne 20 til 22 og 33 til 35 i tillæg 2, som alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, der er ydet til erhvervsformål, konsolidering af gæld, uddannelse og lign. Udlån til husholdninger til andre formål i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

50. I MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, dækker forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og andre udlån til husholdninger til andre formål alle lån, som residerende kreditinstitutter og andre institutioner har ydet til husholdninger, herunder revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort (rentefri og forlænget kredit på kreditkort).

51. I MFI-rentestatistikken for nye forretninger dækker forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og udlån til husholdninger til andre formål alle udlån, som residente kreditinstitutter eller andre institutioner har ydet til husholdninger. Rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men indgår som en del af den hertil svarende post for udestående forretninger.

52. For andre udlån til ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 37 til 54 og 62 til 85 i tillæg 2, sondres der mellem tre beløbskategorier: a) »op til og med 0,25 millioner euro«, b) »over 0,25 millioner euro op til og med 1 million euro« og c) »over 1 million euro«. Beløbene refererer til den lånetransaktion, der betragtes som en ny forretning, og omfatter ikke den samlede aftale mellem det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden.

53. Afhængig af instrumenttype og af om MFI-rentestatistikken vedrører udestående forretninger eller nye forretninger, viser statistikken en opdeling efter oprindelig løbetid, efter opsigelsesvarslets længde og/eller efter oprindelig rentefikseringsperiode. Disse opdelinger sker i form af tidsbånd eller tidsintervaller. For eksempel refererer rentesatsen på indlån med en løbetid på op til to år til den gennemsnitlige rentesats på alle indlån med en oprindelig løbetid på mellem to dage og til og med to år, vægtet efter indlånets størrelse.

54. Opdelingen efter oprindelig løbetid og opsigelsesvarslets længde er i overensstemmelse med de definitioner, der er givet i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Der foretages en opdeling af rentesatser på udestående forretninger efter oprindelig løbetid for alle indlånskategorier bortset fra genkøbsforretninger og for alle udlånskategorier, som angivet i tillæg 1. Der foretages også en opdeling af rentesatser for nye forretninger efter oprindelig løbetid for så vidt angår tidsindskud og efter opsigelsesvarslets længde for så vidt angår indlån med opsigelsesvarsel, som angivet i tillæg 2. Særskilte data for udlån til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til et år i kombination med en oprindelig løbetid på over et år indberettes for hvert enkelt af de i afsnit 52 nævnte lånebånd, således som det fremgår af tillæg 2.

55. Udlånsrentesatserne for nye udlånsforretninger i tillæg 2 opdeles efter længden af den periode efter aftalens indgåelse, i hvilken rentesatserne ifølge lånekontrakten er fastfrosset. I MFI-rentestatistikken defineres den oprindelige rentefikseringsperiode som den tidsperiode, bestemt ved kontraktperiodens start, i hvilken udlånets forrentning er uændret. Den oprindelige rentefikseringsperiode kan være kortere end eller lig udlånets oprindelige løbetid. Renten betragtes kun som uforanderlig, hvis den er defineret som en præcist angivet procent, f.eks. 10 pct., eller er defineret i forhold til en referencerente på et bestemt tidspunkt, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint pr. en bestemt forud fastsat dato og klokkeslæt. Hvis der ved en kontraktperiodes start mellem husholdningen eller det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden er aftalt en bestemt metode til beregning af udlånsrenten, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint i tre år, betragtes dette ikke som oprindelig rentefiksering, idet den faktiske forrentning kan ændre sig igennem den treårige aftaleperiode. MFI-rentestatistikken for nye udlånsforretninger afspejler alene den rentesats, der ved kontraktperiodens start blev aftalt for den oprindelige rentefikseringsperiode eller som er fastlagt efter en genforhandling af udlånets vilkår. Hvis rentesatsen efter udløb af den oprindelige rentefikseringsperiode automatisk ændres til en variabel rentesats, afspejles dette ikke i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men alene i rentesatserne for udestående forretninger.

56. For så vidt angår udlån til husholdninger, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder:

For forbrugerkreditter til husholdninger og udlån til andre formål:

For udlån til husholdninger til boligkøb:

57. For så vidt angår ikke-finansielle selskaber, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder på udlån op til og med 0,25 millioner euro, over 0,25 millioner euro til og med 1 million euro og over 1 million euro:

58. I MFI-rentestatistikken defineres »variabel rente« som en rente, der revideres løbende (f.eks. hver dag) eller efter MFI's skøn.

59. Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier, indberettes endvidere særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk samt udlån til andre formål.

60. I MFI-rentestatistikken omfatter opdelingen af lån efter sikkerhed/garanti det samlede beløb for nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed under anvendelse af teknikken »finansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, nr. 31), og bilag VIII, del 1, punkt 6-25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) ( 13 ) og/eller garanteret under anvendelse af teknikken »ufinansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, nr. 32), og bilag VIII, del 1, punkt 26-29, i direktiv 2006/48/EF, på en sådan måde, at værdien af sikkerheden og/eller garantien er højere end eller lig med det samlede lånebeløb. Hvis en MFI i tilsynsøjemed anvender et system, der adskiller sig fra »standardmetoden«, således som denne er defineret i direktiv 2006/48/EF, kan den også anvende samme behandling ved indberetningen af udlån under denne opdeling.

61. NCB'erne kan indrømme undtagelser for så vidt angår indberetning af både de renter, der anvendes på udlån til ikke-finansielle selskaber og beløbsomfanget heraf, for hvilke der er stillet sikkerhed eller garantier, dvs. indikatorerne 62 til 85, hvis det samlede nationale beløbsomfang i den tilsvarende post, dvs. indikatorerne 37 til 54, som omfatter alle udlån, for den pågældende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode, udgør mindre end 10 % af det samlede nationale beløbsomfang for så vidt angår den samme størrelseskategori og mindre end 2 % af beløbsomfanget for så vidt angår den samme størrelseskategori og samme oprindelige rentefikseringsperiode i euroområdet. Såfremt der indrømmes undtagelser, skal disse tærskelværdier kontrolleres en gang årligt.

62. For at kunne udlede aggregater for alle de deltagende medlemsstater for alle de i tillæg 1 og tillæg 2 angivne instrumenter aggregeres på tre niveauer.

63. Første aggregering foretages af rapporteringsenhederne som fastsat i afsnit 64 til 69. NCB'erne kan dog også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data om enkeltindskud og enkeltlån. Disse data indberettes til NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident.

64. Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

65. Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

66. Hvis rentesatserne, der vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

67. Hvis rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori påløbne renter i løbet af måneden og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

68. For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. for indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 30 til 31, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2, indberetter rapporteringsenhederne en vejet gennemsnitsrente. Herudover indberetter rapporteringsenhederne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori.

69. Kreditinstitutter og andre institutioner, der af en NCB har fået tilladelse til at indberette til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe, betragtes som én rapporteringsenhed og tilvejebringer de data, der er defineret i afsnit 64 til 66 for gruppen under ét. Herudover indberetter rapporteringsenhederne årligt og for hver instrumentkategori antallet af institutioner i gruppen og variansen af rentesatserne mellem institutionerne. Opgørelsen af antallet af institutioner i gruppen og beregningen af variansen skal ske for oktober måned og indberettes sammen med dataene for oktober.

70. Anden aggregering foretages af NCB'erne. NCB'erne aggregerer rentesatserne og alle de tilknyttede beløb for alle de nationale rapporteringsenheder til en national, vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. Disse data indberettes til Den Europæiske Centralbank (ECB).

71. For de instrumentkategorier, der vedrører udestående forretninger, dvs. indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, indberetter NCB'erne en national, vejet gennemsnitsrentesats.

72. For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. indikatorerne 1 til 23 og 30 til 85 i tillæg 2, indberetter NCB'erne en national, vejet gennemsnitsrentesats. Herudover indberetter NCB'erne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 23, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget på nationalt plan af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori. De indberettede beløb for nye forretninger er for totalpopulationen,dvs. de dækker hele den potentielle rapporteringspopulation. Hvor rapporteringsenhederne er udvalgt ved en stikprøve, bruges der derfor opregningsfaktorer til udledning af tal for hele populationen på nationalt niveau ( 14 ). Opregningsfaktorerne beregnes som de reciprokke værdier af udvælgelsessandsynlighederne, πi, dvs. som 1/πi. Det estimerede beløb af nye forretninger for totalpopulationen, Ŷ, beregnes derefter ved hjælp af følgende formel:

hvor:

73. NCB'erne indberetter MFI-rentesatser på udestående forretninger og for nye forretninger til ECB med fire decimaler. Dette berører ikke NCB'ernes valg med hensyn til den detaljeringsgrad, de måtte kræve i deres dataindsamling. I de offentliggjorte resultater medtages højst to decimaler.

74. NCB'erne redegør i de metodologiske noter, der ledsager indberetningen af nationale data, for eventuelle ændringer i de regulerende bestemmelser, der påvirker MFI-rentestatistikken.

75. NCB'er, der udvælger rapporteringsenheder gennem en stikprøve, indberetter et estimat over den oprindelige stikprøves stikprøvefejl. I takt med at stikprøven vedligeholdes og fornys, indberettes nye estimater.

76. Den afsluttende aggregering af instrumentkategorierne fra de enkelte deltagende medlemsstater til alle deltagende medlemsstater under ét foretages af ECB.

77. Behandlingen af de produkter, som er defineret i afsnit 78 til 86, anvendes som model for produkter med tilsvarende karakteristika.

78.  Step-up (step-down) indlån eller udlån er indlån eller udlån med fast løbetid og med en rente, der stiger (falder) fra år til år med et på forhånd fastlagt antal procentpoint. Step-up (step-down) indlån og udlån er instrumenter med fast rente i hele lånets løbetid. Renten og udlånets eller indlånets øvrige vilkår bliver aftalt for hele kontraktens løbetid på tidspunktet for aftalens indgåelse, t0. Som eksempel på et step-up indlån kan nævnes et indlån med en aftalt løbetid på fire år, hvor renten det første år er 5 %, det andet år 7 %, det tredje år 9 % og det fjerde år 13 %. Den annualiserede, aftalte rentesats på nye forretninger, som pr. tidspunkt t0 er dækket af MFI-rentestatistikken, er det geometriske gennemsnit af faktorerne »1+renten«. I overensstemmelse med afsnit 3 kan NCB'erne kræve, at rapporteringsenhederne anvender NDER for denne produkttype. Den annualiserede, aftalte rentesats på udestående forretninger, som er dækket fra tidspunkt t0 til tidspunkt t3, er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for opgørelsen af MFI-rentestatistikken, dvs. i eksemplet med et indlån med en løbetid på fire år 5 % på tidspunkt t0, 7 % på tidspunkt t1, 9 % på tidspunkt t2 og 13 % på tidspunkt t3.

79. I MFI-rentestatistikken har lån, der er ydet som led i »kreditlinjer«, samme betydning som defineret i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og er klassificeret i overensstemmelse hermed. Kun udestående forretninger, dvs. beløb, som er trukket på en kreditlinje og endnu ikke tilbagebetalt, indberettes som nye forretninger og afspejles i MFI-rentestatistikken i overensstemmelse med afsnit 17. Beløb, som er til rådighed, men som endnu ikke er trukket på en kreditlinje, eller som allerede er tilbagebetalt, indberettes ikke, hverken som nye forretninger eller som udestående forretninger.

80. En »rammebevilling« gør det muligt for kunden at trække på forskellige udlånskonti op til et vist samlet maksimumsbeløb, der gælder for udlånskontiene tilsammen. På tidspunktet for indgåelse af en sådan rammebevilling er det ikke fastlagt, hvilken form for lån der vil være tale om, og/eller tidspunkt for træk på lånet, men en række forskellige muligheder kan være aftalt. Sådanne rammebevillinger indgår ikke i MFI-rentestatistikken. Derimod skal et udlån, der er omfattet af en rammebevilling, indgå i den hertil svarende post i MFI-rentestatistikken både under nye forretninger og under udestående forretninger, så snart det er trukket.

81. Der kan forekomme opsparingskonti, der forrentes med en basisrente plus et tillæg bestemt af kundeforholdets varighed og/eller af væksten i indlånssaldoen. På det tidspunkt, hvor indskuddet foretages første gang, er det ikke sikkert, om tillægget nogensinde vil blive aktuelt. Betalingen af tillægget afhænger af husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs fremtidige, ukendte opsparingsadfærd. Pr. konvention indgår sådanne tillæg, der er afhængige af kundeforholdets varighed eller af en vækst i indlånssaldoen, ikke i AAR for nye forretninger. Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Betaler rapporteringsenheden sådanne tillæg, baseret på kundeforholdets varighed eller på væksten i kontoens saldo, skal de følgelig reflekteres i statistikken over udestående forretninger.

82. Udlån kan tilbydes husholdningerne eller de ikke-finansielle selskaber med en tilknyttet derivataftale, dvs. en aftale om en renteswap, om et renteloft (cap) eller om en mindsterente (floor) tilknyttet. Pr. konvention medtages sådanne tilknyttede derivataftaler ikke ved beregning af AAR for nye forretninger. AAR for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Hvor en sådan derivataftale udnyttes, og rapporteringsenheden tilpasser den rentesats, der pålægges husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, skal det afspejles i statistikken for udestående forretninger.

83. Indlån kan undertiden bestå af to komponenter: Et tidsindskud, som forrentes med en fast rentesats, og en indbygget derivataftale med et afkast, der er knyttet til udviklingen i et bestemt aktieindeks eller en bilateral valutakurs, dog med et garanteret minimumsafkast på 0 %. De to komponenter kan have samme eller forskellig løbetid. Den annualiserede, aftalte rentesats for nye forretninger omfatter udelukkende rentesatsen på tidsindskuddet, da det afspejler aftalen mellem indskyder og rapporteringsenhed, og da denne rentesats er kendt, når indskuddet foretages. Afkastet af indlånets andet element, knyttet til udviklingen i et aktieindeks eller i en bilateral valutakurs, kendes kun ex post, når produktet udløber, og kan derfor ikke indgå i opgørelsen af rentesatsen for nye forretninger. Derfor indgår kun det garanterede minimumsafkast (normalt på 0 %). Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Frem til løbetidens udløb indgår renten på tidsindskud sammen med det garanterede minimumsafkast på tidsindskuddet med den indbyggede derivataftale. Først ved løbetidens udløb afspejler MFI-rentesatserne på udestående forretninger den rente, der er tilskrevet kontoen af rapporteringsenheden.

84. Indlån med en løbetid på over to år, som defineret i del 2 af bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), kan indeholde pensionsopsparingskonti. Hovedparten af indlån på pensionsopsparingskonti kan placeres i værdipapirer, og forrentningen af kontiene er således afhængig af afkastet på de underliggende værdipapirer. Den resterende del af indlån på pensionsopsparingskonti kan holdes kontant, og renten til denne del af indlånet fastsættes af kreditinstituttet eller anden institution på samme måde som renten på andre indlånskonti. På tidspunktet for indskuddet på en pensionsopsparingskonto er husholdningens samlede afkast af kontoen ukendt og kan også være negativt. Endvidere er der på tidspunktet for indskuddet aftalt en forrentning mellem husholdningen og kreditinstituttet eller anden institution, som kun gælder for indskuddet og ikke for den del, der placeres i værdipapirer. Følgelig omfatter MFI-rentestatistikken kun den del af indlånet, der ikke er placeret i værdipapirer. Den annualiserede, aftalte rentesats, der indberettes for nye forretninger, er den rentesats, der på indlånstidspunktet er aftalt mellem husholdningen og rapporteringsenheden for den del af indlånet, der ikke er placeret i værdipapirer. Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på den del af pensionsopsparingskontiene, der ikke er placeret i værdipapirer, på tidspunktet for beregning af MFI-rentesatserne.

85.  Boligopsparingskonti er langfristede opsparingsordninger, der kan være lavt forrentede, men som efter en bestemt opsparingsperiode giver husholdningen eller det ikke-finansielle selskab ret til et udlån til boligkøb til favørrente. I overensstemmelse med del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) klassificeres disse opsparingskonti under tidsindskud med en løbetid på over to år, så længe de har karakter af indlånskonti. Så snart de overgår til at blive udlånskonti, klassificeres de som udlån til husholdningerne til boligkøb. Rapporteringsenhederne indberetter de rentesatser, der er aftalt på tidspunktet for det første indskud, som rentesatser på nye indlånsforretninger. Det hertil svarende beløbsomfang af nye forretninger er det beløb, der er blevet indskudt. Væksten over tiden i det indskudte beløb indgår kun i de udestående forretninger. På det tidspunkt, hvor indlånet ændres til et udlån, registreres dette udlån under nye udlånsforretninger. Udlånsrentesatsen er den favørrentesats, rapporteringsenheden tilbyder. Vægten udgøres af det samlede lånebeløb, der er bevilget husholdningen eller det ikke-finansielle selskab.

86. I henhold til del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) klassificeres indskud i overensstemmelse med den franske boligspareordning »plan d'épargne-logement« (PEL) som et tidsindskud med en løbetid på over to år. Staten fastsætter vilkårene for disse PEL og fastsætter rentesatsen, som er uændret i hele indlånets løbetid, dvs. hver »generation« af PEL forrentes med den samme rentesats. PEL er indskud, som først kan hæves efter fire år, og hvor kunden hvert år skal indskyde et minimumsbeløb, som er fastlagt i ordningen, men har adgang til at forøge indskuddet når som helst, mens ordningen løber. Rapporteringsenhederne indberetter det oprindelige indskud ved åbningen af en PEL under nye forretninger. Det beløb, der oprindeligt indskydes på en PEL, kan være meget beskedent, og følgelig er også den vægt, der tildeles renten på det nyetablerede mellemværende, relativt lille. Ved denne metode sikres det, at rentesatsen på nye forretninger altid afspejler vilkårene for den løbende generation af PEL. Ændringer i rentesatsen for nye PEL afspejles i rentesatsen for nye forretninger. Forbrugernes omlægning af deres portefølje fra et langfristet indlån til en eksisterende PEL afspejles ikke i rentesatsen på nye forretninger, men alene i rentesatsen på udestående forretninger. Ved fireårsperiodens udløb kan kunden enten anmode om et udlån til favørrente eller forny kontrakten. Da kontraktfornyelsen sker automatisk og uden kundens aktive medvirken, og da vilkår og betingelser for kontrakten — inklusive forrentningen — ikke genforhandles, betragtes denne fornyelse, i overensstemmelse med afsnit 21, ikke som en ny forretning. Ved kontraktens fornyelse har kunden adgang til at foretage yderligere indskud, forudsat at det udestående beløb ikke overstiger et bestemt loft, og forudsat at kontrakten ikke overskrider den fastsatte maksimale løbetidsgrænse. Hvis beløbsloftet eller løbetidsgrænsen er nået, indefryses kontrakten. I så tilfælde bevarer husholdningen eller det ikke-finansielle selskab låneretten og opnår stadig en rente i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende ved åbningen af PEL — forudsat, at pengene forbliver i bankens bøger. Staten tildeler PEL et subsidie i form af en tillægsrente til den rente, kreditinstituttet eller anden institution tilbyder. I overensstemmelse med afsnit 6 er det kun den del af renten, der tilbydes af kreditinstituttet eller anden institution, der indgår i MFI-rentestatistikken. Der bortses fra statssubsidiet, som betales gennem, men ikke af kreditinstituttet eller anden institution.

a) De rapporterende enheders indberetning til NCB'erne skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor den rapporterende enhed er resident.

b) Statistiske indberetninger skal foreligge i den udformning og det format, som fastsat i de tekniske rapporteringskrav af NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident.

c) Der skal være anført kontaktperson(er) hos de rapporterende enheder.

d) De tekniske specifikationer for overførsel af data til NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident, skal følges.

e) De statistiske oplysninger skal være korrekte, konsistente og fuldstændige. Mangler skal angives og forklares over for NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident. Manglen skal udbedres hurtigst muligt.

f) De statistiske oplysninger, som indberettes af rapporteringsenhederne, må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler.

g) Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som ligger til grund for afgivne data.

h) For den tekniske overførsel af data skal rapporteringsenhederne overholde de dimensioner og det decimaltal, som er fastsat af NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident.

i) For den tekniske overførsel af data skal rapporteringsenhederne overholde den afrundingsstrategi, som er fastsat af NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident.

j) De statistiske oplysninger, som indberettes af rapporteringsenhederne, skal overholde de definitioner, konventioner, klassifikationer og metoder, der er indeholdt i denne forordning.

k) I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner, konventioner, klassifikationer og metoder skal rapporteringsenhederne om fornødent regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte foranstaltning og den i denne forordning indeholdte foranstaltning.

l) Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for uregelmæssigheder i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

m) Revisionspolitikken og procedurerne fastlagt af ECB og NCB'erne skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.

a) den maksimale tilfældige fejl ( 15 ) for rentesatser på nye forretninger i gennemsnit for alle instrumentkategorier ikke overstiger 10 basispoint på et 90 pct. konfidensniveau ( 16 ); eller

b) den omfatter mindst 30 % af den residente potentielle rapporteringspopulation. Såfremt 30 % af den residente potentielle rapporteringspopulation udgør mere end 100 rapporteringsenheder, kan stikprøvens minimum dog begrænses til 100 rapporteringsenheder; eller

c) rapporteringsenhederne i stikprøven for det enkelte land dækker mindst 75 % af balancerne på indlån i euro og mindst 75 % af balancerne på udlån i euro til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i de deltagende medlemslande.«

— det samlede nationale beløbsomfang i den tilsvarende post (indikatorerne 37 til 54), som omfatter alle udlån for den pågældende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode, udgør mindre end 10 % af det samlede nationale beløbsomfang for så vidt angår den samme størrelseskategori og mindre end 2 % af beløbsomfanget for så vidt angår den samme størrelseskategori og samme oprindelige rentefikseringsperiode i euroområdet; eller

— det samlede nationale beløbsomfang for den tilsvarende post, som omfatter alle udlån (sikrede såvel som usikrede) i den tilsvarende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode i forhold til indikatorerne i tabellen nedenfor (tidligere nye forretningsindikatorer 24 til 29 i tabel 2 i tillæg 2 til bilag II) er mindre end 100 millioner EUR i december 2008.