SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Vi har sat renten op. Hvad betyder det for dig?

21. juli 2022

Højere renter hjælper os med at få inflationen længere ned igen

ECB's styrelsesråd satte i juli 2022 renten op for første gang i 11 år. Renteforhøjelsen i september var den største i ECB's historie. Og der er udsigt til flere forhøjelser i de kommende måneder.

Hvorfor har vi sat renten op?

Vi er centralbank for euroen, og vores mandat består i at holde priserne stabile. Når priserne i vores økonomi stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – bidrager stigende renter til at få inflationen ned på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt.

Inflation lægger pres på folk. Mange er bekymrede for, at den er kommet for at blive. Vi holder øje med disse såkaldte inflationsforventninger. Det er derfor, vi har sat renten op. Vi signalerer, at en vedvarende inflation på over 2 pct. ikke tolereres. Det vil bidrage til at holde inflationsforventningerne i skak.

Hvad er renter?

Renten er det, det koster at låne penge (man kunne også sige, at renten er "prisen på penge"). Hvis man vil optage et lån i en bank, aftaler man først, hvad det skal koste – normalt en årlig rente. Lad os sige, at du låner 10.000 euro til en årlig rente på 3 pct. Det betyder, at du skal betale banken 300 euro om året ud over afdragene på selve lånet. Kort sagt er renten det, banken tager for at låne dig penge.

Det fungerer også den anden vej rundt. Renten er de penge, banken giver dig i afkast på din opsparing, dvs. når banken "låner" penge af dig. Sætter du fx 1.000 euro ind på din opsparingskonto til en rente på 2 pct. om året, får du 20 euro i rente ved årets udgang.

Hvad får renterne til at ændre sig?

De renter, som bankerne tilbyder borgere og virksomheder, udvikler sig normalt i takt med ECB's renter, men påvirkes også af andre faktorer. I en fri markedsøkonomi som euroområdet bestemmes renten også af efterspørgslen efter og udbuddet af kredit, dvs. hvor meget virksomheder og borgere vil forbruge og investere, og hvor meget kredit de har adgang til.

Explainer: Hvad er penge?

Penge kan sammenlignes med andre produkter og tjenester. Hvis mange fx vil købe brød, men der ikke er brød nok at få, stiger prisen.

Det samme gælder for renterne. Hvis virksomheder og borgere ønsker at forbruge og investere, men ikke har så nemt ved at få kredit, stiger renterne, fordi der er mindre kredit til rådighed. Det bliver med andre ord dyrere at låne. Hvis folk derimod sparer en stor del af deres penge op i banken, er der rigeligt med penge i økonomien – dvs. høj likviditet. Så er renterne lave.

Hvad er ECB's rolle?

ECB er centralbank for euroen. Vi fastsætter ikke de renter, som du betaler på dit lån eller får på dit indestående i banken. Men vi har indflydelse på dem.

Vi fastsætter det, vi kalder de officielle renter eller de "pengepolitiske" renter. Det er de rentesatser, vi tilbyder banker, der ønsker at låne af os, og renten på de elektroniske penge, de overfører til os som dag til dag-indskud.

Når vi ændrer de pengepolitiske renter, afspejles det i større eller mindre omfang på tværs af hele økonomien, bl.a. i banklån, markedslån, realkreditlån, indlånsrenter i pengeinstitutter og andre investeringsinstrumenter.

ECB's styrelsesråd træffer beslutninger om disse officielle renter ca. hver sjette uge.

Hvordan påvirker de officielle renter inflationen?

Hvis inflationen er for høj, fordi for stor efterspørgsel jagter et for lille udbud af varer og tjenesteydelser, kan vi under normale forhold hæve renten for at gøre det dyrere at opnå kredit. Det vil afkøle økonomien, lægge en dæmper på inflationsforventningerne og presse inflationen ned.

Hvis inflationen er for lav – som den har været i lang tid – kan vi sænke renten og gøre kreditgivningen billigere for at øge investeringerne og efterspørgslen.

Explainer: Hvorfor er det vigtigt, at priserne er stabile?

Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi stået i en situation, hvor inflationen er for høj, men økonomien er bremset op. Priserne er steget meget på grund af krigen, især på energi og fødevarer. Mange virksomheder har også sværere ved at skaffe de materialer, reservedele og arbejdstagere, de har brug for til produktionen. Det forværrer de problemer, der fulgte i kølvandet på pandemien.

En rentestigning alene løser ikke alle disse problemer. Højere renter vil ikke gøre importeret energi billigere, fylde supermarkedshylderne op eller sørge for, at bilproducenterne får de halvledere, de mangler.

Højere renter holder inflationsforventningerne under kontrol

Men højere renter vil holde inflationsforventningerne under kontrol. Hvis borgere og virksomheder forventer, at den høje inflation er kommet for at blive, vil arbejdstagerne sandsynligvis kræve højere lønninger. Det får måske arbejdsgiverne til at sætte deres priser op. Det kaldes ofte en løn-pris-spiral. Vi vil fortsætte med at hæve renten – og dermed gøre det dyrere at låne og mere fordelagtigt at spare op – for at undgå en sådan spiral. Vi vil sikre, at virksomheder, arbejdstagere og investorer har tillid til, at inflationen vil falde til 2 pct. på mellemlangt sigt. Vi vil ikke lade de høje inflationsforventninger rodfæste sig.